Andreas Jessen ændrede livsstil for ny rolle - Her & Nu

Andreas Jessen ændrede livsstil for ny rolle

Af Lotte Knudsen - 23. august 2020 kl. 14:55

Der er langt fra den aktive og energiske Andreas Jessen til den utilpassede og kvabsede børsmægler Adam, som Andreas spiller rollen som i TV 2’s nye store krimiserie ‘Alfa’

Krimiserien er skrevet og instrueret af Milad Avaz. Og selvom Milad ikke var i tvivl om, at Andreas var den rigtige til rollen, var der noget helt specifikt, som han gerne ville lave om på: Andreas’ fysik og statur. Andreas droppede derfor løbeturene og spiste ekstra flødekager for at få det helt rigtige look til serien. Han havde dog et lille projekt, som han skulle have overstået inden sin livsstilsændring.

– To og en halv måned inden vi skulle starte optagelserne, havde jeg planlagt at løbe et maraton. Så det løb jeg, og bagefter havde jeg 2,5 måned til at tage på. Jeg tog faktisk otte kilo på, forklarer Andreas til Her&Nu, da vi møder ham til en snak ved Hillerødgade.

LÆS OGSÅ: Brødrestrid: Andreas og Sebastian Jessen kolliderer i ny krimiserie

Ud over den fysiske forvandling har Andreas også arbejdet med at forstå sin karakter mentalt. Før optagelserne gik han ture rundt om søerne i København med sin barndomsven, som dagen i dag er uddannet børsmægler. Barndomsvennen, som sagtens kan spejle sig i Adam-rollen, introducerede Andreas til de positive og negative aspekter ved den finansielle verden.

– Det var meget interessant og givende at få perspektiver fra den virkelige verden. Det gjorde, at det ikke bare var noget fiktivt, som jeg læste i et manus. Det er jo spidse albuer og benhård business både i serien og i virkeligheden, forklarer Andreas.

LÆS OGSÅ: Forskel på tv og virkelighed: Stine genkender ikke sin speeddate med Daniel

Generelt har Andreas gjort sig umage for at møde Milad Avazs forventninger til og intentioner med Adam-karakteren. Han er nemlig utroligt glad og taknemlig for, at Milad tog en chance og gav ham lov til at udfolde sig i en anderledes rolle, end hvad han tidligere har gjort.

– Jeg føler, at jeg som skuespiller, får lov til at vise nogle helt nye sider af mig selv i rollen som Adam. Adam-karakteren har nogle lag, som jeg ikke har arbejdet med før, så jeg får lov til at vise noget mere, af det jeg kan.

Andreas har tidligere spillet roller som Maximilian i den danske julekalender Ludvig & Julemanden og som Flemming Vestergaard i TV 2 Charlie’s serie Mercur. Rollen som Adam er ifølge Andreas mere voksen, tung og alvorlig, og karakterarbejdet har været udfordrende på en anderledes og dybere måde.

Artiklen fortsætter efter billedet.

LÆS OGSÅ:Wafande efter Pitzner-drama: Klar til ‘Vild med dans’

Serien har været godt og vel tre år undervejs, men søndag d. 16. august udkom de to første afsnit på Tv2Play. Afsnittene udkommer hver søndag på Play og hver mandag på Tv2 Zulu.

Læs mere om