Anna Due: Jeg bliver nok smidt ud af skolen
Meget har ændret sig, siden Anna Due sidst gik i skole, og det kan ses på karaktererne.
I snart et år har Anna Due været tilbage på skolebænken, hvor hun har læst HF, men den tidligere 'Paradise'-babe er blevet overrasket over det høje niveau.
LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på
- Jeg er den anden ældste i klassen, og her burde man nok tro, at jeg ville være super skarp i skolen, men hell no. Det er godt nok blevet meget sværere, end dengang jeg gik i skole, altså for 8 år siden, sådan virkelig, skriver Anna Due på sin blog og fortsætter:
- Dengang, jeg gik i skole, fik jeg nogle rigtig gode karakterer, men nu – der er jeg altså faldet lidt, og det er sådan lidt. Hvordan fanden kan en 16-17-årige være klogere end mig fagligt? Det er sådan lidt en falliterklæring for mig, men heldigvis er jeg rig på livserfaring, det trøster jeg mig lidt med.
LÆS OGSÅ: Elina efter ‘Paradise’-exit: Værst tænkelige måde at ryge på
Får nok ikke lov til at gå videre
Det er især matematikken, der volder Anna Due problemer, og selvom hun allerede har fået et 10-tal og så et ifølge hende uberettiget 02, så er hendes fremtid på studiet langt fra sikker.
- Jeg er ikke dum i skolen, men i nogle fag er jeg altså under middel, og det er ikke engang sikkert, at jeg når videre på andet år, det kommer an på mine karakterer, skriver hun på bloggen og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Anna Due faldt om under eksamen
- Hvis jeg dumper matematik og kemi (som jeg nok gør, fordi jeg aldrig har forstået fagene, specielt ikke kemi, som er et lorte fag), så bliver jeg højst sandsynlig smidt ud. Hvis jeg bliver smidt ud, så vil jeg aldrig nogensinde begynde på en uddannelse igen, så klarer jeg mig uden, som jeg altid har gjort.
Hun håber dog på, at hun får lov til at blive, for hendes andet år på uddannelsen er med nogle fag, hun bedre kan lide og klarer sig bedre i.
Læs hele indlægget på Anna Dues blog HER.
LÆS OGSÅ: Vidste du? Dét laver paradisoerne hjemme i Danmark