Andreas Jebro til sønnen: Gør ikke som mig
Skuespilleren Andreas Jebro kommer med et godt råd til sin treårige søn.
Andreas Jebro, 38, er en travl herre. Skuespilleren er tjekket ud af 'Badehotellet' og ind på 'Sygeplejeskolen' i stedet.
Ligesom han spiller den nye turnuslæge Jens Fischer i serien, så er Jebro også den nye dreng i klassen blandt holdet af skuespillere, der nu har arbejdet sammen i fem sæsoner.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas med i ny julekalender
– Det har været sindssygt dejligt og sjovt. De er alle så søde og har taget så godt imod mig. Det har været meget behageligt at gå på arbejde, fortæller den unge skuespiller til HER&NU.
På hjemmefronten har Jebro også travlt. Han har for nylig købt hus med sin hustru, skuespillerinden Amalie Dollerup, 36, hvor de bor med deres søn, August.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe indrømmer: Ked af det
– Vores søn er blevet tre år gammel, og det er en fantastisk sjov alder. Han snakker og diskuterer og filosoferer og gør sig tanker om stort og småt, og det er vidunderligt at se, hvor meget der sker i det lille menneske, lyder det fra den stolte far.
Selvom begge forældre er succesfulde skuespillere i populære danske tv-serier, så håber Jebro ikke, at hans søn følger i deres fodspor.
LÆS OGSÅ: Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste
– Vi må prøve at tale ham fra det. Hvis han ikke kan lade være, så skal han selvfølgelig gøre det. Men man kommer ud i et erhverv, der er uforudsigeligt og rigtig hårdt. Så hvis han har interesser i noget andet, så synes jeg, han skal prøve det af først, forklarer Jebro, og tilføjer, at August elsker musik ligesom sine forældre, og at de ofte holder dansefester sammen i stuen.
'Sygeplejeskolen' sæson 5 har premiere søndag 2. oktober på TV 2 Charlie.