Amok på stoffer: 'Luksusfælden'-deltager er i store problemer

En fortid med stofmisbrug har kostet dyrt for 31-årige Jeanette, som nu skal foretage store ændringer i sit liv, hvis hun vil være gældfri.

31-årige Jeanette, der bor i Viby ved Aarhus, er for nylig blevet mor til en lille pige. Så nu vil hun rydde op i sit liv og sin fortid. Jeanette har tidligere taget mange stoffer, og i en rus knuste hun en stribe butiksruder og begik hærværk mod biler. Jeanette er helt ude af sit misbrug, men gælden fra fortidens hærværk hænger ved.

Det er vigtigt for Jeanette, at både hun, datteren og hjemmet ser godt ud. Så Jeanette køber mange ting. På afbetaling. Hun køber sofa, hun køber tøj, hun køber nyt køkken, og hun køber seng.

LÆS OGSÅ: Så du Morten i ‘Luksusfælden’? Nu sover han i bilen

Så mens hun drømmer om at blive gældfri og starte forfra, fortsætter hun med at stifte ny gæld og indgå afbetalingsaftaler, som hun ikke kan overholde.

Trods en uddannelse som dyrepasser vil Jeanette nu til at læse igen. Hun vil være SOSU-hjælper og skal derfor på SU. Men hvis Jeanette skal have styr på sin gæld og sin fortid, må hun opgive drømmen og få sig et arbejde. Men er Jeanette med på den?

Og hvordan reagerer hun, når eksperterne Carsten Linnemann og Kenneth Hansen beder hende skrælle facaden af og sælge alle de fine møbler - og kun leve, som hun har råd til?

LÆS OGSÅ: Realitybabe har fortid i ‘Luksusfælden’

Få svaret i aften klokken 20:00 eller allerede nu på Viaplay. Herunder kan du få et smugkig på afsnittet: 

LÆS OGSÅ: Vild gæld efter hashmisbrug: ‘Luksusfælden’-deltager fortryder ikke