Amin Jensen er tilbage som tv-vært: Hit med røven
Amin Jensen gør comeback som tv-vært for en helt særlig sag.
Komiker, operasanger, skuespiller, entertainer. 52-årige Amin Jensen kan lidt af hvert. Men især én bestemt titel er der nok flest danskere, der husker: vært på 'Hit med sangen', som var en kæmpe succes, da det blev sendt fra år 2000. Derfor er det nærmest lidt af et ”comeback”, at Amin nu er tilbage i værtsrollen, når han sammen med sangerinden Julie Berthelsen skal stå i front for støtteshowet 'Let Røven'.
LÆS OGSÅ: FÅ DET FULDE OVERBLIK over Teiturs retssag
Artiklen fortsætter under videoen af Birgit Aaby, der gerne vil være investorer igen i ‘Løvens Hule’...
– Jeg var slet ikke klar over, hvordan det ville eksplodere for mig, men lige pludselig stod der i medierne, at det var mit ”comeback”. Det havde jeg ikke selv set det som. I folks erindring må det være længe siden, jeg har været tv-vært. Jeg synes jo, at jeg har lavet noget hele tiden, og jeg lever stadig af det, så i mit univers er det ikke et ”comeback”, griner Amin Jensen, da HER&NU møder ham.
LÆS OGSÅ: FØLG RETSSAGEN HER: Teitur har afgivet forklaring i retten
For børnenes skyld
'Let Røven' løber af stablen 27. maj på Det Kongelige Teater i København. Det store støtteshow sætter fokus på mænd og prostatakræft.
Men showet skal ikke kun samle penge ind til forskning. Showet vil også minde mænd om, at de skal blive bedre til at gå til lægen. Det er noget, som Amin Jensen selv kan genkende.
LÆS OGSÅ: Jaffer giver råd til ny ‘Bachelor’
– Jeg har selv været dårlig til at gå til lægen. Det er jeg ikke længere. Men jeg har været der, hvor der godt kunne gå et år eller to, hvor jeg ikke gik til lægen. Nu er det heldigvis sådan, at min gode ven Ole også er min læge. Så det er blevet nemmere. Men lige prostata har han ikke undersøgt mig for. Jeg synes, det ville være underligt, hvis vi så skulle være sammen til en julefrokost bagefter, siger operasangeren med et grin.
Ud over at det er blevet nemmere for Amin Jensen at gå til lægen, så er der også noget andet, der holder ham i ørerne: hans børn.
– Jeg skal holde mig selv i live, så de ikke mister deres far. Man er ikke kun sig selv, når man har børn. De er også afhængige af en, forklarer han.
LÆS OGSÅ: BEKRÆFTET: Sådan skal Sidney Lee begraves
Amin Jensen har selv har kræft inde på livet, og det er én af grundene til, at han takkede ja til jobbet.
– Min mor døde af brystkræft i 1985. Hun blev 46, og jeg var kun 15 år på det tidspunkt. Så på den måde har kræft været tæt på. Jeg tror ikke, jeg kender nogen familier, der ikke på en eller anden måde har været ramt af kræft, fortæller han.
Sidst Amin var tv-vært, var på Charlie Quizzen tilbage i 2008. Men for to år siden var han vært på en række nytårskoncerter med Slesvigske Musikkorps sammen med Julie Berthelsen, så det er ikke første gang, de to står på scenen sammen.
– Det bliver et glædeligt gensyn. Hun er fed at være vært med, og hun er med på den værste. Hun er god til at improvisere og samle op, hvis der sker noget uforudset på scenen, og det er fedt, forklarer Amin Jensen.
LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-babe på operationsbordet: Jeg er bange for at dø