Alt om dagens retssag: Derfor blev Teitur dømt skyldig

Det var en enig domsmandsret, der dømte Teitur skyldig i voldtægt.

Af Louise Vilsbøl - 25. maj 2022 kl. 20:55

Skyerne hang tungt over retten i Odense, da Teitur ankom godt en time inden, sidste dag i retssagen mod ham skulle starte. Han kom sammen med sin forsvarsadvokat, kæresten Teresa Ovenberg og sin familie, og man skulle lede langt efter smilene hos både den tiltalte og hans familie. Det stod skrevet i ansigterne på dem, at i dag var det dommens dag.

LÆS OGSÅ: Teiturs forklaring i retten: Aldrig følt så meget uretfærdighed

Klokken 9.30 startede den sidste dag i retssagen, hvor vi var nået til de afsluttende procedurer fra anklageren og forsvareren. Dagens retssag var flyttet til større lokaler, efter dommeren i mandags måtte afvise journalister og smide Teiturs familie ud af retten. I dag var der plads til alle fremmødte.

Teitur kiggede usikkert på anklageren, mens han gennemgik sin procedure. Han rykkede sig frem og tilbage i stolen og hviskede af og til til sin forsvarer, Rasmus Sølberg.

LÆS OGSÅ: Teitur ført væk af to betjente: Fængslet med det samme

Anklageren: Offeret er mest troværdigt

Anklageren indledte med at sige, at han mente, at Teitur uden rimelig tvivl var skyldig i det, der stod i anklageskriftet. Herefter opridsede han sagens kendsgerninger, som begge parter samt vidner har været enige om hele retssagen igennem. Efterfølgende påpegede anklageren, at offerets detaljegrad, som stemmer overens med den retsmedicinske rapport og efterfølgende vidneudsagn, udgør den mest troværdige forklaring.

Anklageren gik i detaljer med offerets skader, som Teitur tidligere havde forklaret med, at de skyldtes et uheld i soveværelset.  Offeret var kun ganske lidt påvirket af alkohol, og det mente anklageren, man skulle hæfte sig ved, for hun skulle tidligt op næste dag, da hun havde vagt på et plejehjem kl. 7.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen om Teiturs dom: Der skal meget til at få 2 år

Han gik ikke yderligere i detaljer med offerets forklaring, som var afgivet for lukkede døre. Hun blev afhørt af politiet fire gange, og anklageren hæftede sig ved, at hendes detaljegrad var høj, og hun at hun ifølge anklageren ikke overdrev sin forklaring.

– Efter min opfattelse må man lægge til grund, at det er fuldstændig den samme forklaring, hun giver igen og igen uden at have haft adgang til sagens dokumenter. Det må efter min mening vidne om en troværdighed og efterlader et meget overbevisende indtryk, fastslog anklageren.

LÆS OGSÅ: Derfor kan Teitur ikke dømmes for vold

Anklageren: Farlig blanding af alkohol og kokain

Herefter anfægtede han Teitur og Patrick Webers forklaringer, som han mente var overdrevne, koordinerede og til dels usande. Slutteligt gav anklageren sit bud på, hvorfor Teitur endte med at begå voldtægt.

– Hvorfor gør tiltalte det her? Vores situation er den helt særlige, at begge parter er enige om, at de skal have sex. Så hvis det kun var et spørgsmål om seksuel tilfredsstillelse, så er det jo helt uforståeligt, at tiltalte gør det her. Mit bedste bud er, at det er kombinationen af alkohol og kokain i blodet, der får tiltalte til at gøre noget, han ellers ikke havde gjort, lød det fra anklageren i retten.

LÆS OGSÅ: Fjerner alt efter Teiturs dom

Anklageren sluttede sit forsvar med at understrege, at der var tale om voldtægt, idet offeret trak samtykket tilbage.

– Fordi lige så oplagt som det er, at der er givet samtykke, lige så åbenlyst er det, at samtykket forsvinder, da slagene begynder at regne ned over offeret, lød det tørt fra anklageren, som anslog strafudmålingen til at være mellem 2,5 og 3 år, hvis Teitur blev dømt.

LÆS OGSÅ: Teiturs familie smidt ud af retten

Forsvareren: De er kun uenige om én ting

Rasmus Sølberg indledte sit forsvar med at kræve Teitur frifundet. Han opridsede ligesom anklageren, hvad der var enighed om og bedyrede, at det egentlig kun var antallet af slag, og hvornår de blev givet, som offeret og Teitur var uenige om.

–  Offeret siger, der er faldet 4-5 knytnæveslag, og det er sket, inden man har haft samleje. Teitur siger, der er faldet én lussing, hvor det er sket under samlejet, og så er han stoppet. Herudover er det påstand mod påstand, mente forsvareren.

LÆS OGSÅ: Alt om Teitur: Den sjove festabe med stort temperament

Herefter bragte forsvareren vidnerne i spil og påpegede, at offeret 14 dage forinden havde søgt læge, fordi hun hyppigt får blackouts og ikke er i stand til at huske, hvad der er sket. Det blev hun medicineret for, og disse blackouts passede ifølge forsvareren med, at offeret efter den påståede voldtægt blev ved med at spørge, hvad der var sket.

Derfor mente forsvareren ikke, at man kunne have lid til offerets forklaring. Han mente, hun havde fået så mange oplysninger fra politi og myndigheder, som hun så havde dannet en historie ud fra.

LÆS OGSÅ: Patrick Weber sendte besked til Teitur: Jeg redder dig

Forsvareren: Der var samtykke

Forsvaret mente, at Teiturs ring formodentlig har været skyld i offerets flækkede læbe, og at vidnernes udsagn stemte overens med Teiturs forklaring, hvilket udelukkede en voldtægt ifølge anklageren.

– Der var samtykke, og det ophører ikke, hvis der kommer slag. Han skal vide, der ikke længere er samtykke. Hvis man lægger Teiturs forklaring til grund, så stopper han, lige da hun råber op. Altså stopper han, når samtykket ophører, og der er ingen voldtægt. Det underbygger vidnerne, som kommer ind, da hun råber op, mente forsvareren.

LÆS OGSÅ: Teiturs forklaring i retten: Aldrig følt så meget uretfærdighed

Selvom forsvareren ville have Teitur frifundet, sluttede han med at argumentere for en strafferamme omkring 1 år, hvis han blev dømt skyldig.

Anklageren og forsvaret fik ordet en sidste gang hver, hvorefter Teitur fik mulighed for en afsluttende bemærkning, som han ikke tog imod.

Dommeren til Teitur: Du burde være et forbillede

Efter en time og et kvarters votering vendte dommeren og de to domsmænd tilbage med en afgørelse i sagen mod Teitur Skoubo, som var tiltalt for voldtægt efter straffelovens paragraf 216 stykke 1.

LÆS OGSÅ: Teitur om voldtægtsanklage: Enhver mands mareridt

– Thi kendes for ret, tiltalte dømmes 2 år og 6 måneders fængsel samt en bøde på 100.000 kroner i tort. Han skal derudover betale sagens omkostninger, lød det kort fra dommeren.

Efterfølgende underbyggede han dommen, hvor han opridsede sagens kendsgerninger og understregede, at der uden rimelig tvivl kunne konkluderes, at tiltalte havde foretaget en voldtægt af offeret.

– Der er tale om en kontaktvoldtægt, og der blev slået 4-5 gange i ansigtet af en offentlig kendt person, der burde være et forbillede for unge, fastslog dommeren.

LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-deltager udsat for gruppevoldtægt

Teitur ankede dommen på stedet. Anklageren begærede med det samme Teitur varetægtsfængslet indtil ankesagen. Dommeren imødekom kravet, idet strafudmålingen var over et år, og efterfølgende kom to betjente og hentede Teitur, som dog kort fik lov til at konferere med sin forsvarer.

Forsvareren Rasmus Sølberg protesterede med det samme, og klagen bliver indgivet til landsretten, som vil tage stilling til det fredag.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-vært afslører massivt utroskab

Teitur var tydeligt berørt, efter der var blevet afsagt dom i sagen, og han var forvirret over, hvad det hele betød. Det stod dog malet i ansigtet på ham, at han udemærket godt forstod sagens alvor, og at han var dømt skyldig i den voldtægt, han hele tiden har nægtet.

Imens dommen blev læst op, sad Teiturs kæreste, Teresa, måbende med åben mund, og efterfølgende begyndte hun at græde, ligesom Teiturs mor og søster. De forlod retten i tårer og ønskede ikke at tale med den fremmødte presse. Hverken Teitur eller hans advokat havde lyst til at tale med pressen.