Albert taler ud om forholdet til Jenna: Jeg læser ikke kommentarspor

Albert bakker sin kæreste op i aftenens premiere af 'Vild med dans'.

19-årige Albert Rosin Harson fandt kærligheden, da han sidste år medvirkede i 'Vild med dans', hvor han dansede med 33-årige Jenna Bagge. I dag er han taget til premiere på 'Vild med dans' for at bakke sin kæreste op, der i år danser med Micki Cheng.

Albert og Jenna blev kærester, kort efter de dansede sammen i 'Vild med dans', men det er først denne sommer, forholdet er blevet offentliggjort. Hvorfor der skulle gå så lang tid, før forholdet kom ud offentligt, ønsker Albert ikke at svare på, men han fortæller gerne, hvad han er faldet for hos den 14 år ældre kæreste.

Artiklen fortsætter under videoen.

LÆS OGSÅ: Efter stor sorg: 'Vild med dans'-deltager deler vigtigt budskab

- Vi kom bare sindssygt tæt på hinanden ved at danse sammen, så vi lærte hinanden at kende på den måde, og så er Jenna jo bare mega sød, totalt positiv og udadvendt menneske, fortæller Albert, der ikke tænker på aldersforskellen.

- Vi mærker ikke aldersforskellen. Blandt mine egne venner og familie er det taget fint imod, men jeg læser ikke alle de der kommentarspor, så det ved jeg ikke noget om, fortæller Albert.

Jenna Bagge og Albert Rosin Harson i sidste års 'Vild med dans' (Foto: Henrik R. Petersen)
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson i sidste års 'Vild med dans' (Foto: Henrik R. Petersen)

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager i jubel: Jeg skal giftes

Albert ønsker ikke at sætte en konkret dato på for forholdet.

- Det kom stille og roligt efter dansen, fortæller Albert.

LÆS OGSÅ: Efter trist besked: Tina Lunds forældre opløst i tårer

Jenna skal i år danse med bagekongen Micki Cheng, og Albert vurderer deres chancer gode.

- Jeg tror, de har gode chancer. Det er jo svært at sige, men jeg synes, han gør det godt, og han har en super fed energi, som jeg tror, de kan komme langt på. Jeg håber, de kommer hele vejen, fortæller Albert.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er dommerne i årets -Vild med dans'