AFSLØRING: Klovn vender tilbage
Casper Christensen og Frank Hvam er gået i gang med forberedelserne til endnu en sæson.
I al hemmelighed er Casper Christensen, 52, og Frank Hvam, 50, gået i gang med forberedelserne til en ny sæson af 'Klovn'. Det bekræfter flere kilder overfor HER&NU.
Da den sidste film i 'Klovn'-trilogien havde premiere i januar sidste år, frygtede mange, at det var slut, men efter en pause fra hinanden er makkerparret nu klar til at lave flere afsnit af serien til TV2.
- Jeg har ingen kommentar, siger Casper Christensen kort til HER&NU, mens det ikke har været muligt at træffe Frank Hvam.
LÆS OGSÅ: Forholdet under pres
Siden de i 2007 skabte 'Klovn'-universet, har de lavet 70 afsnit og tre film. De to første film solgte 850.000 og 510.000 billetter, mens den tredje nåede 431.399, inden biograferne blev ramt af nedlukningen.
- Vi har haft 20 år sammen, hvor tingene er gået højt, fordi der er kæmpe-successer, fiaskoer, forliste ægteskaber og børn, der er kommet til. Alt det har vi været igennem samtidig med, at vi skulle holde koncentrationen om at arbejde. Vi kender hinanden rigtig godt, og vi ser hinanden meget ofte, men vi forlanger meget lidt af hinanden – udover det arbejdsmæssige – fordi vi prøver at holde os gode hele tiden, sagde Casper sidste år til DR om deres venskab.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Jonas sang sig ud af krisen: Min far svigtede
LÆS OGSÅ: To skuespillere har i år ægtemanden med i ‘Badehotellet’