Ærlige Janni: Det er anderledes at blive mormor end farmor
'Forsidefruen' indrømmer, at mormoren til hendes børnebørn er tættere på dem, end hun selv er. Heldigvis bliver hun selv mormor til september.
Lige om lidt skal Janni Ree være mormor for første gang, men det er ikke det første barnebarn, hun får. 'Forsidefruen' har i forvejen to børnebørn på sin søns side, men hun forestiller sig, at det bliver noget andet, når det er hendes datter, Nathalie, der skal føde.
- Der er jo mange, der siger, at det er anderledes at blive mormor end farmor, og at man er endnu tættere, når man er mormor, fortæller Janni til Realityportalen og fortsætter:
- Jeg får jo nok en større chance for at se mit næste barnebarn, fordi min datter bor tæt på mig.
LÆS OGSÅ: UH! Linse og Didde afslører nye detaljer
Flyvende farmor
I juli blev Jannis søn, Victor, far for anden gang. Han har i forvejen sønnen Alexander på tre år, som er meget glad for sin farmor.
- Jeg synes, jeg er fint tæt på mine børnebørn, og mit ældste barnebarn forguder mig, og vi ringer sammen, fortæller Janni, som dog indrømmer, at afstanden betyder, at forholdet ikke er så tæt, som det kunne have været.
- Det er jo klar, at jeg ikke kan se dem hver dag. Det er kun afstanden og mit arbejde, der gør, at jeg ikke lige kan smutte ned og hente mit ældste barnebarn fra institutionen. Jeg arbejder jo meget. De kalder mig "flyvende farmor", griner hun.
LÆS OGSÅ: 'Hjem til gården'-vinder: Det vil jeg bruge pengene på
Mormor er tættere med børnene
Af den grund er de to små drenges mormor tættere på dem, end Janni er.
- Der er jo mange grunde til, at man er tættere som mormor. For eksempel bor hendes (Victors kæreste, red) familie og mor i Aarhus, hvor de bor, så derfor er hendes mor jo tættere på, end jeg er, fortæller 'forsidefruen', som understreger, at hun dog altid føler sig velkommen.
- Hun (børnenes mormor, red ) er god til at lade mig være farmor og prøve. Både min søn og min svigerdatter er søde til, at jeg må se dem alt det, jeg vil.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie åbner op om flere børn
LÆS OGSÅ: Reality-par skal i retten: I skylder 94.000 kroner