'Hjem til gården'-vinder: Det vil jeg bruge pengene på - Her & Nu

‘Hjem til gården’-vinder: Det vil jeg bruge pengene på

Kasper Gregersen var tæt på at udgå efter et blodigt uheld med brændekløveren, men søndag aften endte han med at vinde ‘Hjem til gården’ i et rasende opgør mod favoritten Jesper Holmgaard. Pengene vil han bruge på en rejse til Afrika.

Af Kenth G. Madsen - 23. august 2020 kl. 21:00

I forrige afsnit af ‘Hjem til gården’ smuttede øksen for Kasper Gregersen under brændehugsten. Det kostede en tur på skadestuen med seks sting i storetåen, samt spekulationer om at måtte udgå på grund af skaden.

Men heldigvis valgte Kasper at fortsætte, og øksen endte med at blive hans redning søndag aften på TV2, hvor han kæmpede sig til en sejr i finalen mod Jesper Holmgaard.

Herunder kan du se Jesper og Kasper kramme efter afgørelsen

Jesper og Kasper takkede pænt for kampen (Foto: Lotta Lemche/TV2)

LÆS OGSÅ: Gammel ‘Løvens hule’-idé er blevet til virkelighed

Bagefter overrakte værten Lene Beier den 25-årige studerende en smuk buket markblomster og hovedgevinsten på en halv million kroner.

– Det var helt fantastisk at vinde over ”superbonden”. Jeg gav mig selv 110 procent og er født stædig. Jeg går aldrig ind i en konkurrence uden at give den gas. Og at jeg ikke fik nogen stemmer af beboerne, tændte en ild i mig, sagde singlefyren fra Aarhus til Realityportalen.

Herunder kan du se Kasper og Lene efter finalen

En glad Kasper har vundet finalen i ‘Hjem til gården’ og får overrakt blomster af vært Lene Beier (Foto: Lotta Lemche/TV2)

LÆS OGSÅ: Søren Ryges familietragedie: Mit livs sorg

I finalen skulle ti af de hjemsendte deltagere nemlig stemme om, hvem af de fire semifinalister Michelle, Tina, Kasper og Jesper, der skulle sendes direkte i finalen. Og det blev Jesper, der høstede flest stemmer, mens Kasper som den eneste af kandidaterne fik blanke nul stemmer.

Men han skulle så møde kvinderne i en tvekamp om den sidste plads i finalen. Og her kom den skæbnesvangre økse ind i billedet igen. I konkurrencen skulle der hugges og stables brænde, og med en energisk og kraftfuld indsats slog Kasper konkurrenterne i overlegen stil, så han fik adgangsbilletten til finalen mod Jesper.

Kasper blev taget godt imod som vinder af ‘Hjem til gården’

Kasper blev taget godt imod som vinder af ‘Hjem til gården’ (Foto: Lotta Lemche/TV2)

LÆS OGSÅ: Brødrestrid: Andreas og Sebastian Jessen kolliderer i ny krimiserie

Her startede Kasper lidt langsomt op med at løse opgaverne, men endte med at sætte Jesper skakmat ved at udvise et skarpt overblik under samlingen af en træakvædukt, som konkurrenten fumlede med.

Jublen ville ingen ende tage og den flotte pengepræmie på en halv million kroner har han allerede øremærket til en rejse.

– Det var overvældende med så mange penge, når man er vant til SU. Når det bliver muligt at rejse igen, vil jeg invitere familien på en tur til Afrika. Mine forældre har altid været der for mig og min bror, så jeg vil gerne betale noget tilbage, forklarer Kasper Gregersen af et godt hjerte til Realityportalen oven på herre-fighten.

Herunder kan du se Kasper med sin familie, som han vil invitere til Afrika

Kasper med sine forældre, mor Berit og far Lars, samt broren Jonas (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: CHOK! Reality-deltager forlovet med Peter Madsen

LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Nybyggerne’-deltager scorer 3 millioner