'Årgang 20'-familiens svære start: Han kunne være død

'Årgang 20'-familien fra Lyngby havde ikke nogen nem start på lille Louies liv.

Hele Danmark kunne følge med, da nu snart 1-årige Louie kom til verden for rullende kameraer i "Årgang 20". Men det var ikke nogen nem oplevelse for hans mor, 23-årige Maria Mainz, der er forlovet med hans far, 24-årige Daniel Brask-Andersen.

LÆS OGSÅ: Jonas’ kamp for drømmehuset: Endte i familiestrid

Glansbilledet krakelerede

Fødslen var kaotisk og smertefuld, og det var for sent at modtage smertestillende for Maria, der næsten fra start fik en vestorm. Til sidst måtte Louie tages ud med sugekop. De høje forventinger, Maria havde haft til fødslen, blev med ét gjort til skamme.

– Jeg var virkelig ulykkelig efter, jeg havde født. Jeg havde svært ved - jeg ved ikke, om det var at binde mig til ham - men jeg havde svært ved at skulle gøre ting med Louie. Det var Daniel, der tog alle hans bleer og gav ham mad. Jeg tror, hele fødslen havde været et kæmpe chok for mig, og så følte jeg mig ikke god nok som mor, fortæller Maria ærligt til HER&NU.

Det var en voldsom oplevelse for Maria, da hun fødte Louie

Maria havde malet sig et glansbillede af fødsler, og derfor var hun slet ikke nervøs op til. Men det ændrede sig drastisk, da hun selv gik i fødsel.– Så var det bare det værste, jeg nogensinde har prøvet i hele mit liv. Hold nu kæft, hvor gjorde det ondt. Bagefter havde jeg det virkelig sådan, at jeg skal aldrig have børn igen, fordi jeg kunne ikke gå igennem det her igen, fortæller Maria, der dog har skiftet mening siden og kun venter på at få overtalt Daniel, før hun er gravid igen (Foto: Warner Bros. Danmark/TV 2)

LÆS OGSÅ: Derfor trak familie sig fra 'Årgang 20'

Lærte at blive mor

Da Louie var blot tre uger gammel, blev han indlagt med sin mor, da det blev konstateret, at han havde nyresygdommen hydronefrose. Og indlæggelsen skulle vise sig at være det, der fik Maria til at vokse i rollen som mor.

– Vi diskuterede, om det var Daniel, der skulle blive indlagt med Louie, fordi jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle kunne være eneforsørger derinde. Men jeg gjorde det, og det er helt klart det bedste, vi nogensinde har gjort, fordi det er der, jeg følte, jeg lærte at blive mor. Det var der, jeg lærte at give ham mad, trøste ham og skifte hans bleer, fortæller Lyngby-moren.

I dag har Maria og Louie en god og sund relation

Efter fødslen følte Maria, at Daniel var den eneste, der kunne gøre Louie glad. Men da hun og Louie blev indlagt sammen, blev hun kastet hovedkuls ud i rollen som mor og fandt ud af, at hun sagtens kunne finde ud af det (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: Tidligere vinder i skarp kritik af ‘Den store bagedyst’

Meningitis i hjernen

Louies sygdom betyder, at hans ene nyreleder er for tyk, og derfor endte hans urin tilbage ved nyren, hvilket førte til en bakteriespredning rundt i hans blod. Derfor startede lille Louie livet med at tildrage sig både en urinvejsinfektion, nyrebækkenbetændelse og meningitis.

Særligt meningitissen var alvorlig, da den havde spredt sig til Louies hjerne. Derfor var familien indlagt i hele tre uger, så de kunne sikre sig, at betændelsen forsvandt - og det skete heldigvis uden mén.

– De sagde, det var rigtig godt, at vi var kommet ind, for det kan man dø af, forklarer far Daniel.

Da Louie var et halvt år, havde han allerede været på hospitalet en del gange

Louie havde en hård start på livet, men det har ikke stoppet ham i at være en glad og livlig dreng, der for nyligt er begyndt i vuggestue. Her er han et halvt år (Foto: Daniel Hjorth)
Louie havde en hård start på livet, men det har ikke stoppet ham i at være en glad og livlig dreng, der for nyligt er begyndt i vuggestue. Her er han et halvt år (Foto: Daniel Hjorth)

LÆS OGSÅ: Afslører nye detaljer: Derfor stoppede vi med ‘Årgang 0’

Elsker vuggestuen

I dag får Louie dagligt medicin for sin nyresygdom, så han ikke får infektioner, og så skal han til tjek på hospitalet hvert halve år.

– De siger, han kan vokse fra det på et tidspunkt, men det kan være, det tager 10 år eller 15 år, før han begynder at være fri for det, forklarer Daniel, der i dag er halvvejs i sin uddannelse til tømrer.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-familien fra Als har fart på: SÅ meget er sket siden

Maria er derimod lige startet på uddannelsen til socialrådgiver i mandags, og i starten af året startede Louie i vuggestue.

– Han elsker det! Det har været rigtig godt for ham, fortæller den stolte far.

Lille Louie fylder 1 år d. 27. februar, og han har nu gået en måned i vuggestue

– Louie er jo ikke syg-syg, fordi han kan alt, hvad en baby skal kunne, og han går jo rundt og pludrer løs og kan sidde og læse en bog næsten. Så på den måde er han ikke mærket af det, forklarer far Daniel om sønnens nyresygdom (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-stjerne så med: Det mener jeg om 'Årgang 2020'

LÆS MERE OM: Familierne i ‘Årgang 20’