Derfor trak familie sig fra 'Årgang 20'

Den femte familie blev taget ud af programmet, og selvom de ikke har ønsket at udtale sig, så tegner der sig et billede af, at de ikke var klar til at dele så meget ud af deres liv, som de indledningsvist havde troet.

'Årgang 0'-afløseren 'Årgang 20' er i fuld gang på TV2, men faktisk var det indledningsvist meningen, at der skulle have været fem familier med.

Men den sidste familie - Jonas og Mette Heestal fra Morud på Fyn, der ventede sig en lille søn - nåede at filme de indledende optagelser, før de trak sig fra programmet, inden det overhovedet blev sendt på skærmene.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-mor giver sin side af sagen: Derfor forlod vi programmet

Dengang forklarede producenten Jan Bacher Dirchsen, der ligeledes stod bag 'Årgang 0', at det var en fælles beslutning fra familiens og produktionens side.

- Som det ofte er tilfældet, når man laver tv, er der også på 'Årgang 20' sket ændringer, siden vi gik i gang med de indledende optagelser tilbage i 2019. Vi er blandt andet gået fra fem til fire familier for at kunne skabe et program, hvor hvert afsnit indeholder de elementer og detaljer om familierne, som formatet lægger op til, forklarede han.

Jan Bacher Dirchsen har lavet både 'Årgang 0' og 'Årgang 20'

'Årgang 20'-producenten Jan Barcher Dirchsen har fulgt Stephanie Siguenza i 'Årgang 0', og han mødte også op til hendes bogreception sidste år (Foto: Michael Stub)
'Årgang 20'-producenten Jan Barcher Dirchsen har fulgt Stephanie Siguenza i 'Årgang 0', og han mødte også op til hendes bogreception sidste år (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Medina har født

For privat?

Mette og Jonas har ikke ønsket at stille op til interview, men de har alligevel givet en kortfattet kommentar til Ekstra Bladet omkring situationen.

- Vi ved næsten ikke, hvordan vi skal svare uden at lægge op til større debat, hvilket vi ikke ønsker. Men i sidste ende kunne hverken vi eller produktionsselskabet se os i det format, som de ønskede, lød det fra parret.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-familien fra Als har fart på: SÅ meget er sket siden

Man kunne få indtrykket, at det fynske par ikke havde været parat til at dele så meget ud af deres liv, som programmet viste sig at kræve.

- Det kræver rigtig meget af familierne at medvirke i ’Årgang 20’, da de skal være klar på at invitere seerne langt ind i deres private rammer. Det er en svær øvelse, men essentielt for programmets karakter. Vi har haft en fin dialog med Mette og Jonas i forløbet, og de har nu fået alle de videooptagelser, vi nåede at lave sammen, og vi ønsker dem alt det bedste med deres lille, nye familie, lød det videre fra Jan Bacher Dirchsen.

LÆS OGSÅ: Så du det? Amalie Szigethys virksomhed i 'Løvens hule'

I sin tid forklarede Mette og Jonas ellers, at de glædede sig til at vise deres søn optagelser af hans opvækst, netop uden der var lagt fingre imellem.

– Det startede med at være en spontan idé blot for eventyrets skyld. Men nu ser vi en helt unik mulighed for at give vores barn et særligt indblik i vores udfordringer som forældre, i stedet for at det bliver genfortalt i en 30 år gammel efterrationalisering, hvor der bliver poleret de helt rigtige steder, lød begrundelsen for at deltage i sin tid fra familien.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanie så med: Det mener jeg om 'Årgang 20'