‘Årgang 0’-Christian fylder 20 år i dag: Sådan skal jeg fejre det

Der skal være stor fest i dag, når Christian fylder 20 år, men festen er ikke for ham.

Christian Elhauge fra 'Årgang 0' bliver i dag 20 år, og rigtigt skulle han have siddet på Kreta og fejre det med alle sine guide-venner, men corona satte en stopper for hans oplevelse som guide i denne omgang. Til gengæld kan han være hjemme og fejre alle sine kammerater, der i år bliver studenter, hvilket han også skal på sin runde fødselsdag.

- Jeg skal faktisk til en af mine venners studentergilde i dag, så det bliver ikke helt min dag, men jeg skal stadig være sammen med alle vennerne, fortæller Christian til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: TILLYKKE! 'Årgang 0'-Emma er blevet student

Christian er helt okay med, at det ikke er ham, der er i fokus på dagen, hvad der betyder noget er, hvem han er sammen med.

- Det helt okay, at jeg ikke bliver fejret, så længe vennerne er der, og der er fest, så er jeg glad, fortæller Christian fortsat.

Christian er onsdag blevet fejret af sin mor, far og to brødre på restaurant 'Det glade vanvid' i Aarhus.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-familie er enige: Det er rart, at det er slut

Guide-oplevelsen er udskudt

Christian håber på, at han inden alt for længe kan få lov at komme afsted til Kreta som guide.

- De har skrevet til mig, at jeg ville få svar i denne her uge, og det begynder at se lyst ud, nu hvor Mette Frederiksen åbner op her den 27. juni.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-babe om at være influencer: Det er overfladisk 

LÆS OGSÅ: Laura og Isse skaber drømmen uden programmet