Åbner op om kæmpe overraskelse
I modsætning til mange af de andre par, så reagerede Merete og Thomas ikke med stor begejstring, da de mødte hinanden for allerførste gang.
Først blev de overraskede, og så blev de glade. Og der gik måske lige lidt for lang tid fra de blev overraskede, til de blev glade, uden at det skal lyde negativt. Det er Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen helt enige om, når de skal fortælle om deres første møde den nye dansepartner.
- Jeg blev overrasket, fordi jeg er højere end Thomas. Så min hjerne tænkte bare: "Det kan ikke lade sig gøre". Plus at jeg bare var fuldstændig sikker på, at han skulle danse med Hilda, efter jeg har set, hvem Thomas tidligere har danset med. Så da jeg kiggede ind af døren og så Thomas, så tænkte jeg bare, at det kan jo ikke være sandt, fortæller Merete til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerner afsløret: Tog hjem sammen
Thomas er glad for, at Merete dog valgte at træde videre ind i lokalet, og Merete er glad for, at det altså var sandt, at hun skulle danse med Thomas.
- Thomas er sindssygt dygtig og så erfaren, siger hun.
Thomas er 176 centimeter og Merete er 170 centimeter, så faktisk er der slet ikke nogen problematisk højdeforskel.
- Men tit når man bliver set på sammen med nogle andre mennesker på en skærm, så tænker man, at de er nok så og så høje. Jeg troede også, Merete var højere, men så googlede jeg lige hendes højde og blev overrasket, siger Thomas.
LÆS OGSÅ: Ifølge Umut: Dette ‘Vild med dans’-par bliver kærester
Har haft høje partnere før
'Badehotellet'-skuespilleren Merete troede, at det stod i en bog med regler for standarddans, at herren skal være højere end damen.
- Det er jo egentlig ikke en regel. Det er bare mest kutyme, siger Thomas og forklarer, at der også har været par, hvor damen var højere end herren, men hvor de alligevel har vundet verdensmesterskaber.
Når nydansere og professionelle skal matches, bliver de i den grad også vurderet ud fra, hvordan de vil klikke godt sammen personligt, for det er så mange timer, de skal tilbringe sammen. Og det betyder på den lange bane mere end højde.
LÆS OGSÅ: Har fået svar på coronatest
- Jeg har prøvet det med Lisbeth Østergaard. Vi var lige høje uden sko, så hun dansede rundt med bøjede ben. Men vi passede bare godt sammen rent personligt, siger Thomas.
Han oplever også, at han personlighedsmæssigt passer godt sammen med Merete.
- Vi har det sjovt sammen, og når det bliver rigtig hårdt, så er det også vigtigt.
LÆS OGSÅ: Hella Joof: Min mand må gerne få børn