Janni og Pernille aflyser stor satsning

Blot to dage før premieren har Janni Ree og Pernille Nygaard aflyst deres foredrag.

På torsdag klokken 19.00 var der lagt op til et brag af et show til premieren på Janni Ree og Pernille Nygaards foredrag 'Rend mig i de polerede former'. Det skulle foregå på Skive Bibliotek, men nu oplyser arrangøren, at foredraget er aflyst.

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard har fået nyt job

Det bekræfter Janni Ree overfor HER&NU/Realityportalen.

- Det har jeg simpelthen gjort, fordi jeg gerne vil have lidt ro på. Jeg synes, jeg har været voldsomt i medierne, og jeg må indrømme, at jeg ikke lige er klar til at holde foredrag. Så det er min beslutning, der var ellers rigtig mange tilmeldte, men det kan vi ikke gøre noget ved, de må se det på et andet tidspunkt, lyder det fra Janni.

I går forlød det fra arrangørens side, at der var ganske få billetter tilbage til foredraget. Men nu er det altså aflyst.

LÆS OGSÅ: Dommer stopper i 'Vild med dans'

Der kommer stadig et foredrag

Janni fortæller, at de alligevel ikke kan holde det foredrag, der var lagt op til, hvor hun skulle fortælle om sit liv med Karsten, for det er ikke der, hun er længere. Til gengæld betyder det ikke, at hun dropper planerne om at springe ud som foredragsholder.

LÆS OGSÅ: Janni Ree klar til 'Bachelorette'

- Jeg har stadig planer om et foredrag, og jeg vil rigtig gerne fortælle min historie fra mit perspektiv. Jeg har bare meget på min tallerken lige nu, og jeg ved heller ikke, hvordan historien ender, fastslår Janni, som fortæller, at hun har mødt stor forståelse fra Pernilles side omkring aflysningen.

Selvom den tidligere 'Forsidefrue' har brug for ro, går hun et travlt efterår i møde, hvor hun har en masse ting i støbeskeen, så hun kommer ikke til at kede sig.

LÆS OGSÅ: WHAT: Mikkel Skelskov har sat ild til Amalies seng

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Skive Bibliotek om aflysningen.