Janni Ree afslører: Vandt sagen i Fogedretten
Nok har Karsten vundet sagen i Familieretshuset, men Janni vandt i Fogedretten, afslører hun nu.
I dag er det blevet slået fast, at Janni Ree ikke får del i Karsten Rees penge, da Familieretshuset har besluttet, at Janni ikke får en krone efter skilsmissen til milliardæren.
LÆS OGSÅ: Joan Divine bekræfter: Har fået en kæreste
Den afgørelse har Janni dog anket og kan fortælle, at hun har vundet en anden sag.
- Karsten prøvede at hive mig i Fogedretten, fordi han mente, jeg skulle tilbagebetale nogle penge. Han mente, jeg skyldte ham penge, men den sag har jeg vundet, fortæller Janni.
Ifølge Janni blev sagen afsluttet inden jul.
- At jeg anker dommen fra Familieretshuset er et led i det hele. Det er min advokat, der kører sagen for mig. Karsten fik første spadestik i Familieretshuset, men jeg har vundet i Fogedretten, slår Janni fast.
Janni har dermed ifølge hende rettens ord på, at hun ikke skylder Karsten penge nu og her.
- Det er korrekt, at jeg ikke anderkender et såkaldt "gældbrev". Karsten er fræk som en slagterhund og vil altid forsøge at vride penge ud af folk. Det er hele den her sag et glimrende eksempel på. Men jeg fik ret. Fogedretten er ikke enig med Karsten i, at det sølle stykke papir på nogen måde kan medføre, at jeg skal betale ham en krone i dag.
LÆS OGSÅ: Alex Vanopslagh skal være far igen
Foruden sagen i Familieretshuset og Fogedretten, kører også en retssag hos politiet om fysisk, psykisk og økonomisk vold.
- Sagerne mod Karsten er langt fra afsluttet endnu. De fortsætter i tæt dialog med politiets dygtige efterforskere, der er i fuld gang med at gennemgå det omfattende materiale. Jeg har fuld fortrøstning til, at retfærdigheden sker fyldest, fortæller Janni og tilføjer:
- Jeg står sindssygt stærkt med dokumentationen i orden, så denne del kan han ikke luske sig ud af.
LÆS OGSÅ: Fantastiske billeder: Dronning Marys særlige hyldest til dronning Margrethe
HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra Sune Aagaard, der er kommunikationsansvarlig for Karsten Ree, men det har ikke været muligt. Til SE og HØR udtaler Sune om sagen:
- Vedrørende sagen i Fogedretten fra december sidste år, så handler det om, at Janni havde udtalt til et medie, at hun ikke anerkendte det her gældsbrev. Det vurderede Karstens advokater muligvis var en misligholdelse af gældsbrevet, og derfor spurgte vi Fogedretten, som afgjorde, at gældsbrevet er gældende til indfrielse i 2033, men at Jannis udtalelser ikke udgjorde en misligholdelse og at gælden derfor ikke kan kræves indfriet før 2033, siger Sune Aagaard til SE og HØR.
Janni skylder altså ifølge Sune Karsten penge, hvilket må siges at være en sejr til Karsten, mens Janni fik den sejr, at hun ikke skal betale gælden før om ni år.