15-årig død: Dansk realitydeltager dømt

Den tidligere realitydeltager er netop blevet dømt i sagen om den 15-åriges død.

Den 33-årige tidligere realitydeltager Jens Kristensen er netop blevet dømt tre års fængsel i retten i Hjørring for at udsætte den 15-årige Mathis Matthiassen for grov vold, samt for for at have bragt og efterladt Mathis i en hjælpeløs tilstand, der endte med hans død. Det skriver Ekstra Bladet.

Tidligere har der været nedlagt navneforbud i sagen, men det blev ophævet efter domsafsigelsen.

LÆS OGSÅ: Realitystjernes kæreste i kæmpe drama i storcenter: Nægter mundbind

Ifølge Ritzau blev det 15-årige offer Mathis fundet lørdag morgen d. 28. marts ved nogle boldbaner i nordjyske Hørby. Det kom frem under sagen, at Mathis og 33-årige Jens havde fået kontakt gennem datingappen Grindr, hvor de aftalte at tage stoffer og have sex.

Ifølge anklageskriftet udsatte den nu dømte Jens den 15-årige Mathis for grov vold med slag og spark samt ved kvælning med et hundehalsbånd. De to havde taget mdma sammen, og Jens forklarede, at hans offer var blevet så påvirket af stofferne, at Jens efterlod ham for ikke at afsløre hemmeligheden om, at han havde sex med mænd, for sin kvindelige kæreste.

LÆS OGSÅ: Flov Nadia Shila fortryder svindel: Jeg tænkte kun på penge

Jens Porsmose Kristensen - som han hed dengang - har deltaget i 'Robinson Ekspeditionen' i 2011, samt i TV3-programmet 'Adam og Eva'. I 'Robinson Ekspeditionen' måtte han udgå efter en rygskade, og i 'Adam og Eva' forlod han programmet, fordi der dukkede en anden nøgen mand op.