Flov Nadia Shila fortryder svindel: Jeg tænkte kun på penge

'De unge mødre'-deltagerne har fået sig en lærestreg og vil aldrig gøre det igen. Straffen har hun dog endnu ikke afsonet i Danmark.

Nadia Shila Gozdan har taget mange dumme valg i sit liv. Det fik hun blandt andet rettens ord for, da hun sammen med sin mor, Heidi Pedersen, da hun i maj 2018 blev kendt skyldig i at have begået svindel for 140.763 kroner - og forsøge at svindle for yderligere 96.064,79 kroner.

'De unge mødre'-deltageren ved godt selv, at det ikke var det smarteste, hun dengang havde gang i. Det skriver hun i et indlæg på sin blog.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Heidi slog en stor prut midt under datterens bryllup.

LÆS OGSÅ: Anklageren i retten: Vi har beslaglagt 230.000 fra Nadia Shila

- For år tilbage var det eneste, jeg tænkte på, penge, penge og igen penge. Jeg var ligeglad med, hvordan jeg skulle få fat i de penge, bare jeg fik penge, skriver hun og fortsætter:

- Jeg troede, at penge var roden til lykke, men i realiteten var pengene roden til alt ondt og roden til en helvedes masse skoddårlige valg, som jeg først og fremmest fortryder og dernæst er ekstremt flov over. Det er pinligt, hvor langt penge kan drive en.

SAY WHAT? Skal Nadia Shila og Jeremy have endnu et barn?

Hun siger samtidig, at hun aldrig kunne finde på at gøre det igen.

- De valg, jeg dengang tog, kunne jeg aldrig finde på at tage igen. Jeg har fået en lærestreg, og jeg mistede en af de vigtigste ting i mit liv, nemlig min søn, skriver hun på bloggen.

Den unge mors søn blev sendt tilbage til Danmark, efter han havde boet i kort tid på gaden i USA med Nadia Shila og Heidi. De to bor stadig i USA, mens der i Danmark venter en fængselsstraf på dem, hvis de engang vender tilbage.

Her kan du læse hele den unge mors blogindlæg, hvor hun blandt andet fortæller om sit syn på rigdom.

SE BILLEDERNE: Sådan er Nadia Shilas og Heidis nye lejlighed