Wozniacki og familien får eget reality-program

Nu indtager de to tidligere sportsstjerner skærmen med deres helt eget program.

Efter to imponerende sportskarrierer – én inden for tennis, den anden inden for NBA basketball – står Caroline Wozniacki og David Lee over for en ny tilværelse, hvor sporten ikke længere er det altdominerende omdrejningspunkt i deres liv.

LÆS OGSÅ: Jackie åbner op om udfordringer i parforholdet

De venter deres første barn og er ved at skabe et nyt fælles hjem i Miami. I den nye Viaplay Original ’Wozniacki & Lee’ er vi med hele vejen før, under og efter fødslen af datteren Olivia – og Caroline og David lukker seerne helt ind, når de sammen skal finde sig til rette i deres nye tilværelse som pensionerede sportsstjerner og forældre.

- I mange år har det handlet om os, og at vi nu er blevet forældre, er et nyt og spændende kapitel i vores liv. Det er altid lidt nervepirrende at dele en så personlig historie, men at være med i denne serie har givet os mulighed for at kigge tilbage på vores karrierer og dele den mest fantastiske historie i vores liv; at bliver forældre til Olivia, siger Caroline og David i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr er blevet gift: Mødtes for et halvt år siden

 

Caroline og David lader seerne komme helt tæt på, når de sammen skal skabe et nyt, fælles hjem på Fisher Island i Miami, mens de samtidig forbereder sig på, at deres lille datter Olivia melder sin ankomst – med alt hvad det indebærer af gravid-photoshoots og kassevis af babyting.

Seerne er også med på hospitalet, da parret står med deres nyfødte datter i armene for første gang. Og ikke mindst i tiden efter, hvor den nye tilværelse som forældre fylder det meste, mens der også bliver plads til et indblik i forberedelserne på, at parret rammer den røde løber.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Ø. afslører: Ralf vidste ikke noget

Også Caroline og Davids gode venner og tidligere sportskollegaer, blandt andre tennisstjernerne Serena Williams og Agnieszka Radwanska samt NBA-stjernen Draymond Green, sætter ord på, hvordan de ser de to tidligere sportsstjerner. Begges familier, som alle både har været – og fortsat er – en stor del af Caroline og Davids professionelle og personlige liv, medvirker i serien.

Serien har premiere på Viaplay den 21. marts, men du kan allerede nu få et lille sneek peak øverst i artiklen.