Wichmanns mangler millioner: Store huller i regnskabet

Der er for få kroner i regnskabet hos de tre søskende.

Af Helle Bill Madsen - 30. juni 2016 kl. 14:57

Det store amerikanske tøjeventyr Forrest & Bob trækker i den grad tænder ud på de tre reality-søskende fra Nykøbing Falster Amalie, Adam og Joachim Wichmann.
I deres egen reality-serie ‘De 3 Wichmanns’ på Kanal 4 kunne man opleve de tre søskendes Hollywoodliv i overhalingsbanen med kendis-fester og store biler og deres meget markante laissez faire-holdning til arbejdet i firmaet.
Lige nu er det dog den ene million efter den anden, som fosser ud af selskabet Forrest & Bob, hvor deres far, tandlægen Ole Wichmann, er medejer, og finans.dk beskriver, hvordan revisoren simpelthen har dumpet det nyeste regnskab for Forrest & Bob.
LÆS OGSÅ: ‘De 3 Wichmanns’ på hjemmebane: Fra Nykøbing Falster til Los Angeles
Stort underskud
Selskabet har et underskud på 360.000 kroner, og helt grotesk er det, at egenkapitalen, altså selve formuen i selskabet, er på minus 6,2 millioner kroner.
– Selskabets ledelse har i 2015 deltaget i en reality-serie på dansk tv, men den ønskede branding- og salgseffekt er ikke blevet som ønsket, skriver de tre Wichmann-søskende i regnskabet ifølge finans.dk.
Amalie, Adam og Joachim har trukket 100.000 kroner ud til løn over året og har også trukket 100.000 ud i udbytte trods de røde tal i regnskaberne. Der skal fyldes en masse plomber i tænderne på falstringerne, for at far Ole kan dække de økonomiske huller i tænderne på børnenes fejlslagne tøjeventyr i Los Angeles.
SE KLIPPET: ‘De 3 Wichmanns’ læser hademails
LÆS OGSÅ: Se Amalie Wichmanns ‘X Factor’-video
LÆS OGSÅ: Kan du kende denne reality-babe?
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.