WHAT! Stort twist i aftenens afsnit af 'Hell's Kitchen'

Det var tårer på menuen, da deltagerne fra 'Hell's Kitchen' stod ansigt til ansigt med Mielcke under aftenens afgørelse. Udfaldet blev dog helt anderledes end forventet. 

Barmhjertighed er en sjældenhed i 'Hell's Kitchen', og Jakob Mielcke er ikke typen, der giver ved dørene. I aftenens afsnit viste dommeren sig dog fra sin bløde side, da han forbarmede sig over to af deltagerne til elimineringen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS!: Umut springer ud som dommer i populært madprogram

De to deltagere som stod for skud var Peter og Mathilde, og stemningen i 'Hell's Kitchen' var mildt sagt trykket. Alfa-hannerne på blåt hold havde nemlig været dybt uenige, om hvem der var skyld i den grynede kartoffelpure, som satte en stopper for deres service.

Mielcke endte med at bede om både Peter og Mathildes kokkejakke, og følelserne fik herefter frist spil i køkkenet.

- Det var dybt deprimerende, da Mielcke sagde, at jeg skulle tage jakken af. Jeg ville jo så gerne blive derinde, så følelsen af at skulle hjem på grund af en kartoffelpure var virkelig trist. Jeg var jo slet ikke mættet, fortæller Peter til Realityportalen.

Peter: Jeg ville ikke på rødt hold

LÆS OGSÅ: Så du ham i går aftes? 'Landmand' Claus fik nok

Der gik dog kun 5 minutter, og så kunne Peter lægge den deprimerende følelse på hylden. Mielcke havde nemlig et twist i ærmet. I stedet for Peters blå jakke, fik han en rød jakke, hvilket sendte ham direkte fra blåt til rødt hold.

- Jeg var meget glad og lettet over at få muligheden for at fortsætte i konkurrencen. Jeg havde det dog lidt ambivalent med at skulle over på rødt hold. Jeg havde nemlig haft nogle kontroverser med nogle af pigerne, og derudover var jeg bange for, at deres stærke sammenhold ville gøre, at jeg bare ville blive nomineret næste gang, fortæller Peter til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Mathilde åbner op om forholdet til Remees datter

Peter var ikke den eneste som blev reddet til aftenens afgørelse. Mathilde B fik også en blå jakke og blev sendt på blåt hold. Derved blev posen rystet, og i næste uge kan man derfor glæde sig til at se de to nye hold dyste i 'Hell's Kitchen'.