Foto: TV3
Foto: TV3

Voldsdom koster Wetter jobbet

Den tidligere 'Bikini-Island'-deltager er indtil videre bortvist fra sit arbejde som sælger, men det kan risikere at blive meget værre.

Det kom tidligere i dag frem, at 'Bikini-Island'-deltageren Kasper Erik Wettergren er blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have slået tre tænder ud på den tidligere 'Robinson'-deltager Daniel Andersen under et slagsmål på natklubben Billy Booze tilbage i januar. 

'Wetter' har hele tiden fastholdt, at han er uskyldig, og han valgte derfor at anke dommen på stedet, så sagen nu skal tages op i landsretten. Voldsdommen har dog allerede haft jobmæssige konsekvenser for realitystjernen.

- Jeg er blevet bortvist fra mit arbejde på Plenti, hvor jeg sidder som sælger. Jeg var faktisk ved at blive forfremmet til teamleder, men det er lagt på is, efter jeg er blevet dømt i retten, fortæller Kasper Wetter til Realityportalen.dk og forsætter:

- I sidste ende kan det koste mig jobbet. Jeg bliver fyret, hvis jeg bliver fundet skyldig i landsretten. Rent økonomisk har jeg udsigt til en markant lønnedgang, indtil sagen er afsluttet, da det gik rigtig godt hos Plenti.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne skal i fængsel: Dømt for vold

LÆS OGSÅ: Wetter efter anholdelse: Jeg er uskyldig!

Vil gerne have det overstået

Som bekendt valgte 'Wetter' at anke dommen med det samme, og han håber nu på, at sagen snart kommer for landsretten, da det har været et langt forløb.

- Min advokat sagde til mig, at sagen måske kan komme i landsretten inden for en måned til halvanden, så det håber jeg virkelig på. Jeg er som sagt uskyldig, og det holder jeg fast i. Det hele står og vælter med min fremtid, fortæller Kasper Wetter.

Reality-stjernen er efter dommen blevet kontaktet af flere personer, som angiveligt har set episoden, men ikke har vidnet i sagen. Han regner derfor med at have nye vidner med, når han møder op i landsretten.

LÆS OGSÅ: ‘Bikini Island’-deltager: Voldsdom kostede mig ‘Paradise Hotel’-eventyr

LÆS OGSÅ: GALLERI: Så vildt var årets Reality Awards

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.