Vodka-Anja har tabt 17 kilo

Den sprudlende rødhætte fra 'Kongerne af Marielyst' blev så træt af sine ekstra kilo, at hun besluttede at tage kampen op.

Hun var vildbassen i Kanal5's programserie 'Kongerne af Marielyst', som kørte i efteråret, hvor hun gik under navnet Vodka på grund af sin store glæde for den gennemsigtige drik.

Men der var langt mere sul på Vodka-Anja tilbage i efteråret, hvilket gjorde, at hun i januar tog kampen op mod de overflødige kilo.

Dette er et af de nyeste billeder af den sprøde rødtop. (Foto: Privat)
Dette er et af de nyeste billeder af den sprøde rødtop. (Foto: Privat)

- Jeg har indtil videre tabt mig 17 kilo, forklarer Anja til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg havde brug for at bevise over for mig selv, at det ikke nødvendigvis behøver være så svært at tabe sig . Jeg er utrolig målrettet. Sætter jeg mig et mål, så opnår jeg det altid, konstaterer den festglade pige.

Zumba er vejen frem

Foruden en kostomlægning og et fantastisk drive, så er Anja også begyndt at ryste røven for at smide kilo.

- Jeg er begyndt at danse zumba, og det fungerer virkelig godt, forklarer hun.

- Så har jeg også downloaded en kalorietæller på min telefon, hvilket er en stor hjælp, siger hun.

Vodka-Anja har dog ikke tænkt sig at smide den nye livsstil i skraldespanden, når hun når sit mål.

- Målet er indtil videre 25 kilo, så den nye livsstil lægger jeg ikke fra mig igen, fastslår hun.

Masser af ros

Det er svært at finder ulemper ved at tabe sig, og det har Anja også måtte konstatere.

Der var noget mere af Vodka-Anja, da hun var med i 'Kongerne af Marielyst' i efteråret. (Foto: Privat)
Der var noget mere af Vodka-Anja, da hun var med i 'Kongerne af Marielyst' i efteråret. (Foto: Privat)

- Det har været rigtig fantastisk at få komplimenter fra folk. Jeg får dagligt beskeder på Facebook, hvor folk gerne vil vide, hvordan jeg har gjort det. 'Kongerne af Marielyst' bliver genudsendt på Kanal5 lige nu, og der kan man jo rigtig se, hvor meget der er sket, forklarer Anja.

Ud over de rosende ord, så har Anja også oplevet en anden positiv ting ved sit vægttab.

-Efter jeg har tabt mig, så er det som om, at folk udviser en anden respekt over for mig, hvilket manglede lidt før. Det er rigtig rart at mærke, forklarer hun.

Energien er tilbage

Et vægttab er jo som bekendt ikke kun en fysisk bonus, men så sandelig noget, der kan mærkes på krop og sjæl.

- Det bedste ved at have tabt sig, det er jo den utrolige energi og livsglæde, det giver. Man har pludselig overskud til en hel masse, og så har man lyst til at komme ud og møde nye mennesker, siger hun.

Vodka-Anja er jo som bekendt glad for Vodka, men det er heldigvis ikke noget, hun behøver skære ned på, da vodka er noget af det reneste, man kan drikke.

- Selv om det er svært at skulle gå ned på byture, så kan jeg stadig drikke vodka med dansk vand, det er en sikker vinder, forklarer hun.

Vi kommer ikke til at se Vodka-Anja i den nye omgang af 'Kongerne af Rømø', som bliver sendt til efteråret. Men ingen ved, hvornår den slanke humørbombe atter toner frem på skærmen.