Utilfreds Irina Olsen: Jeg smører ikke jeres foundation på min barm, vel?
Irina mener, at Danmark er gået helt i stå, når det kommer til synet på kvindekroppen. Det har hun personligt oplevet mange gange som forretningskvinde i beautybranchen.
Irina Olsen har et klart budskab, som ikke bare er rettet mod mode- og beautybranchen, men mod alle steder i vores samfund. Det er, at alle former for kvindekroppe skal indkluderes, så der ikke er så mange kvinder, som går rundt og føler sig forkerte, blandt andet fordi de stort set aldrig kan spejle sig i magasiner, reklamer og på sociale medier.
LÆS OGSÅ: Reality-babe: Efter ‘Paradise Hotel’ gik det for alvor galt
Den 33-årige 'The Olsens'-stjerne har 222.000 følgere på sin Instagram-profil, og her modtager hun igen og igen beskeder fra netop de kvinder, der går rundt og føler sig forkerte, fordi deres kroppe bliver fravalgt. Dét synes hun, er alt for galt, når man tænker på, at vi lever i år 2020.
- Der er kvinder, der bliver ekskluderet og oplever hånlige kommentarer, bare fordi de har en anden kropstype end den, som vi oftest ser, fortæller Irina i en insta story.
LÆS OGSÅ: Her er Rasmus’ ærlige mening om ‘Forsidefruer’
Hun synes, at Danmark er gået helt i stå, hvis man sammenligner med for eksempel modebranchen i USA. Her ser man oftere en krop med kurver eller ældre kvinder, der viser sig i bikini.
Brands til Irina: Din barm er for stor
Irina vil gerne rykke på forestillingen om, hvordan en kvinde skal se ud.
- Jeg er selv meget bevidst om, at jeg ikke er forkert. En superslank krop, som er modsat af mig, er heller ikke forkert. En pige, som er højere end mig, er heller ikke forkert. Der er ikke noget, der er forkert. Jeg kæmper for, at alle kropstyper skal repræsenteres, understreger 'The Olsens'-baben.
LÆS OGSÅ: Gunnvør melder ud om barn nummer fire
Hun mærker også det ensidige syn på kvindekroppen som forretningskvinde i sin egen branche. Her har hun modtaget mange kommentarer om, at hun er for fyldig og slet ikke passer ind i beautybranchen, og hun er selv blevet fravalgt i forskellige samarbejder, fordi hun har en barm og en bagdel, som ifølge nogle brands er for fyldig til at de vil associeres med hende.
- Der er makeup-mærker, der har sagt, at jeg er vulgær. Og her har jeg lyst til at sige: "Jeg smører ikke jeres foundation på min barm, vel?". Det kan da være lige meget, hvilken størrelse barm jeg har. Jeg forstår det ikke, siger Irina Olsen.
LÆS OGSÅ: Amalie flyver til Spanien: Chokeret over lufthavnsforhold
Hun opfordrer til, at alle kvinder, inden de bruger penge på eksempelvis makeup eller tøj, tænker over, hvad det pågældende brand repræsenterer, og om de inkluderer flere kropstyper end bare en enkelt. Det gør hun selv som forbruger.
- Og det er på den måde, hvor på vi har vores magt som forbruger, siger hun.
LÆS OGSÅ: Ærlige Frederik Fetterlein: Sådan har jeg det med Saszeline i dag