Ung mor truet på livet: Du burde hænge dig i et træ!

Natacha-Nikita fra 'De Unge Mødre er blevet overfaldet med grimme kommentarer på Facebook

20-årige Natacha-Nikita fra Kanal 4’s successerie 'De Unge Mødre' har haft en hård start på det nye år.

Den 4. januar i år fik hun tvangsfjernet sønnen Remi, som nu bor hos en plejefamilie.

Dramaet udspillede sig både i medierne og på tv, hvilket har medført, at den unge mor er blevet overfaldet med truende beskeder på Facebook.

- Jeg har fået flere trusler på livet, og en synes, at jeg bør hænge mig selv i et træ. Jeg skyndte mig at slette den, da jeg blev rigtig ked af det, forklarer Natacha-Nikita til Realityportalen.dk.

Den unge mor forklarer, at det oftest er de samme typer, der skriver de onde beskeder.

Nedenstående besked er fra en privat besked på hendes Facebook:

"Fede flodhest du burde blive låst inde, så man er sikker på, du ikke kommer i nærheden af børn igen. En sort sæk over hovedet,  hvis altså de findes så store. Du er så fucking grim og fed."

- Jeg har det fint med, at folk har en mening. Sådan er det jo at medvirke i sådan et program. Men en tvangsfjernelse er bare sådan et følsomt emne, så der burde man nok lige slappe lidt af med sine meninger, fastslår hun.

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita: Vil have et barn mere

Gik ned med flaget

Den unge mor har endnu ikke mødt plejeforældrene til Remi, men hun synes, at de lyder søde. Men det er svært, at en anden familie skal passe hendes søn. (Foto: Jakob Mydtskov/SBSTV)
Den unge mor har endnu ikke mødt plejeforældrene til Remi, men hun synes, at de lyder søde. Men det er svært, at en anden familie skal passe hendes søn. (Foto: Jakob Mydtskov/SBSTV)

Efter tvangsfjernelsen af lille Remi kunne Natacha-Nikita dårligt komme ud af sengen.

- Jeg følte mig slet ikke god nok.  Jeg kunne ikke forstå, at kommunen kunne mene, at jeg var en god storesøster, men ikke en god mor. Jeg følte mig fuldstændig ligegyldig. Det endte derfor med, at jeg ikke gad mine søskende. Jeg kunne ikke overskue at lyve for dem. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare dem, at Remi ikke kom hjem igen. Så den første måned lå jeg bare i min seng, siger hun.

Den unge mor har dog fået det bedre.

- Jeg har fået det lidt bedre, men jeg har stadig ingen hverdag. Jeg taler med - og ser Remi hver uge, men det er svært. Jeg kan ikke tænke ret langt frem, så jeg forsøger at tage dagene som de kommer, siger hun.

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita: Derfor er jeg single igen

Bebrejder sig selv

Natacha-Nikita ved godt, hvad hun kunne have gjort anderledes, hvis Remi skulle være blevet hos hende.

- Jeg skulle have lyttet og samarbejdet med kommunen. Så havde jeg stadig haft Remi hos mig. Men det kunne jeg bare ikke på det tidspunkt, jeg var for vred, forklarer hun.

Sagen kommer først for retten igen til marts næste år, så indtil da har den unge mor en helt klar plan for, hvad hun vil bruge tiden på.

- Jeg vil forsøge at skabe mig en hverdag. Jeg vil finde ud af, hvad jeg vil med mit liv, så jeg kan bygge et hjem op, som Remi kan komme hjem til. Heldigvis mener min advokat, at vi har en god sag. Så chancen for, at Remi kommer hjem igen er stor, slutter den unge mor.

Artiklen blev bragt i 2012. HER kan du læse den seneste artikel, vi har bragt med Natacha Nikita. Hun ønsker ikke længere at være en del af offentligheden.

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita er blevet gift

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita fylder 25: Sådan skal dagen fejres

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.