Ung mor ændrede livsstil: Se hendes flotte vægttab

'De unge mødre'-deltageren besluttede sig for, at hun ville ned i vægt i stedet for op - og det har været en succes.

'De unge mødre'-deltageren Sabrina Håkonsson besluttede sig i april for, at hun ville ændre sin usunde livsstil og tabe sig. Og det er i den grad noget, som den unge mor har haft succes med, og kiloene er raslet af hende, siden hun kom hjem fra en ferie i Tyrkiet.

(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

- Jeg lagde min livsstil om, så jeg ikke spiser slik eller drikker sodavand - og hvis det sker, så drikker jeg en Cola zero og spiser en mørk Nellie Dellie-bar. Derudover spiser jeg ingen kartofler eller pasta, og vi får friske grøntsager som tomater og agurk og kød med det sunde fedt på, fortæller hun til Realityportalen.dk.

- Jeg så en, der havde haft succes med cardio, så det prøvede jeg, og det var et kæmpe hit. Der mærkede jeg virkelig resultater. Jeg startede op på cirka 75 kilo, og jeg har nu ramt 66,9 kilo, siden vi kom hjem fra Tyrkiet i april.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor fandt kærligheden på familieferie

LÆS OGSÅ: Ung mor forelsket i tyrkisk tjener: Han vil gerne til Danmark

Ikke slut endnu

Sabrina mangler at tabe sig fem kilo, før hun er helt tilfreds, og med motivationen fra det allerede succesfulde vægttab, er hun sikker på, at hun nok skal nå det mål.

- Jeg traf valget om en ny livsstil, fordi jeg gerne ville tabe mig og leve lidt sundere end jeg måske har gjort. Jeg havde ondt i hovedet hele tiden og manglede energi, og jeg drak normalt aldrig vand - nu drikker jeg cirke to liter på en dag.

- Jeg tog også beslutningen om, at jeg nu ville ned i vægt i stedet for op, så jeg kunne være glad for min krop. Jeg er gået to buksestørrelser ned, og det gør mig mere motiveret i at tabe mig yderligere, siger hun.

Se flere billeder af Sabrina i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Ung mor fandt kærligheden i Egypten

LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Derfor har jeg valgt at medvirke i programmet

LÆS OGSÅ: Ny ung mor kæmper med sclerose

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.