WHAT: Micki Cheng tilbage i 'Vild med dans'
'Den store bagedyst'-stjerne har lagt vejen forbi danselokalet i 'Vild med dans', hvor han har givet sit besyv med.
'Den store bagedyst'-stjernen Micki Cheng dansede sig til en flot fjerdeplads i 'Vild med dans' sammen med Jenna Bagge tilbage i 2021.
LÆS OGSÅ: CHOK: Hilda Heick på skadestuen efter styrt
Selvom det ikke er Micki Cheng, der i denne omgang knokler med Jenna Bagge for at blive klar til dette års 'Vild med dans', så er han alligevel tilbage.
Det fortalte han onsdag aften til premieren på 'Wallmans dinnerparty', hvor han var ledsaget af 'Årgang 0'-deltageren Stephanie Siguenza, der også er stor fan af 'Vild med dans'.
- Jeg har været nede i kælderen for at tjekke, hvordan de danser og lige rette lidt på ham (Fredrik Trudslev red.), sagde Micki med et smil.
LÆS OGSÅ: Gustav har solgt sin virksomhed
I år skal Jenna Bagge danse med skuespiller og influencer Fredrik Trudslev, og der er ingen tvivl om, at parret er sikret en stemme fra Micki Cheng.
- Fredrik er så sød, og Jeg håber, at det kommer til at sidde lige i skabet på fredag. Jeg hepper rigtig meget på dem, afsluttede han.
'Vild med dans' ruller over skærmen fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 Play.