SE BILLEDERNE: Rachel får stor overraskelse under "Vild med dans"
Nydanseren Rachel Ellebye, kendt fra "Årgang 0" fik sig en stor overraskelse under aftenens "Vild med dans".
Den 24-årige Rachel Ellebye fik noget af "en kærlig hilsen" af "Vild med dans"-værten Martin Johannes Larsen under aftenens dansefest.
Martin havde nemlig taget aftenens tema "Kærlig hilsen værterne" til et helt nyt niveau, da han pludselig præsenterede hende for nogle ganske særlige gæster, som var ankommet i aftenens anledning - nemlig Rachels forældre, Theresia og Lars.
LÆS OGSÅ: "Bachelorette"-Rasmus afslører fremtidsplaner med kæresten
- Jeg er lige ved at tude min makeup af. Det betyder så meget, at I er kommet hele vejen herover. Det var den bedste hilsen, lød det fra en tydelig berørt Rachel Ellebye.
Det er da også et stort øjeblik, at Rachels forældre er kommet hele vejen fra Aabenraa til "Vild med dans"-studiet på ydre Østerbro.
For det er nemlig ikke mere end tre uger siden, at 61-årige Lars Ellebye kom slemt til skade med sit knæ og måtte på hospitalet.
Det er sandsynligvis også af samme årsag, at Rachels forældre ikke har gæstet studiet siden "Vild med dans"-premieren.
- Det er en kæmpe ære at se den rejse, du har inviteret os og seerne med på. Vi håber, rejsen er rigtig lang for os begge to, lød det fra Lars Ellebye, mens Theresia Ellebye tilføjede:
- Jeg er superstolt. Jeg vidste slet ikke, hun havde det i sig.
Se billederne af en tydeligt overrasket Rachel her: