Pernille afviser samarbejde med Mai: En stor misforståelse
Nu sætter Pernille ord på misforståelsen omkring det angivelige 'samarbejde' mellem hende og Mai Manniche.
For et par dage siden lagde smykkedesigner Mai Manniche et billede op på sin Instagram-profil med hende og tv-personligheden Pernille Nygaard.
Her fremgik det i teksten under billedet, at de begge angiveligt havde taget nogle kampagnefotos i forlængelse af et 'samarbejde', de har indgået, om en ny smykkekollektion kaldet 'STARSTRUCK'.
Den angivelige kollaboration kredsede særligt omkring ét smykke, der skulle bruges til at samle penge ind til børn og unge, der kæmper med ensomhed.
Selvom intentionen bag projektet var god, har projektet ført til en mindre misforståelse mellem Mai Manniche og Pernille Nygaards samarbejde.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus i byen med Trump: En fed fyr
For i et nyt opslag på Pernille Nygaards Instagram-profil, understreges der nemlig, at hun ikke har været meddesigner i smykkekollektionen, men at hun blot har hjulpet sin gode veninde med at støtte op om det gode formål:
- Jeg er blevet kimet ned angående en artikel, hvori der skulle være angivet, at jeg nu har lavet en smykkekollektion og angiveligt nu skulle være smykkedesigner. Dette er ikke korrekt, skriver hun.
Over for HER&NU/Realityportalen fortæller Pernille Nygaard nærmere om sin rolle i projektet med Mai Manniche.
LÆS OGSÅ: Festede hele natten: Surpriseparty da Christian kom hjem
- Jeg er jo ikke designer. Jeg støtter bare op om det gode formål og blev spurgt, om jeg ville det, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg vil altid gerne være med til at sprede det gode budskab, og som offentlig person, synes jeg, det er vigtigt at støtte op om vigtige projekter, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg indgår ikke bare lige et samarbejde, nu hvor jeg har et job som jurist, da folk kan blive i tvivl, hvis jeg begynder på meget andet end bare at være jurist.