Paradiso deler stor nyhed: Skal være far

Lykken er stor hos den tidligere 'Paradise Hotel'-stjerne.

Da Daghan F. Bilgisu tonede frem på skærmen i ‘Paradise Hotel’ tilbage i 2011, var det som selverklæret alfahan.

Nu er der dog formentlig en anden, der kommer til at have bukserne på hjemme i privaten.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-stjerne har fundet kærligheden

Daghan og kæresten Nilab skal nemlig være forældre, afslører de på Instagram.

- Når der er varmt brød i ovnen. Vi skal være forældre til september, står der i opslaget, hvor parret stolt viser scanningsbilleder frem.

Til Realityportalen forklarer den tidligere paradiso, at glæden ved graviditeten er stor, og at han ser frem til at blive far.

LÆS OGSÅ: Sarah Tiedt forklarer: Derfor giver jeg også flaske

- Der findes vist ikke ord, som kan beskrive den følelse. Jeg ved bare, at min partner og jeg er utrolig spændt på at møde hende, fortæller Daghan og løfter dermed sløret for, at det er en lille pige, der gemmer sig i babybulen.

Om udsigten til at få sig en lille datter, fortæller Daghan:

- Vi var meget overvældede og lykkelige, da vi fik kønnet at vide. Jeg har altid gerne villet have en datter, men om det var en dreng eller en pige havde ikke gjort forskellen. Det vigtigste er, at vi får et sundt og rask barn som kan leve livet fuldt ud.

Daghan fandt sammen med sin udkårne, Nilab, i 2018.

Foruden sæson 7 af 'Paradise Hotel' medvirkede Daghan også i 'Paradise Reunion' i 2012.

LÆS OGSÅ: Geggo langtidsammende sine børn: Det er ikke ulækkert