'Paradise Hotel'-Vivi efterspørger dramatisk klip: Skænderi klippet ud
Der er flere ting, som vi ikke ser på skærmen, og det undrer Vivi Bach.
Det giver sig selv, at der skal tages til-og fravalg, når 'Paradise Hotel'-episoderne skal stykkes sammen, da deltagerne bliver filmet hele tiden.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-Rosa åbner op om særligt ritual inden parceremoni
Vivi Bach, der deltager i den nye sæson af 'Paradise Hotel', er dog uforstående overfor, hvorfor et skænderi mellem hende og Patrick Holsøe ikke er blevet vist på skærmen.
- Jeg ved, hvor meget drama der var dernede, så jeg forstår ikke, hvorfor det er blevet klippet ud, fortæller Vivi, der også uddyber, hvilken situation hun refererer til:
LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel'-Lucas i kæmpe kovending: Nu er de kærester
- Jeg kan for eksempel huske, at jeg kom vildt meget op at skændes med Patrick til en fest, fordi han var helt oppe at køre over, at Sarah kyssede med en anden. Så begyndte han at beskylde mig for noget, og det kom for eksempel ikke med.
Patrick Holsøe fortæller til Realityportalen, at han ikke kan huske det omtalte skænderi.
Da Realityportalen spørger Viaplay, hvorfor det omtalte skænderi ikke bliver vist på skærmen, lyder svaret, at det skyldes, at der skal tages til- og fravalg i materialet, da deltagerne bliver filmet i alle døgnets 24 timer.
- Det er derfor helt naturligt, at man som deltager vil savne oplevelser, samtaler eller dele af samtaler, når man har tilbragt mange døgn på 'Paradise Hotel', lyder det.
LÆS OGSÅ: Babylykke: Geggo og Cengiz planlægger tredje barn
Det er kedeligt
Paradisoen mener selv, at det ville være bedre tv, hvis der blev vist flere intriger i afsnittene.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Cecilie afslører kønnet på sin baby
- Jeg skal være ærlig at sige, at jeg synes, der er nogle afsnit, hvor det er tørt at kigge på. Så er der et helt afsnit, der kun handler om fest, hvem gider at se det. Det gider jeg ikke engang selv at kigge på.
Du kan se 'Paradise Hotel' hver tirsdag, onsdag og torsdag klokken 22.00 på TV 3 og på Viaplay.