Moster Niller om 'Paradise Hotel'-comeback: Brød ud i gråd
Der er et glædeligt gensyn i aftenens afsnit.
Torsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' byder på en tilbagevenden fra både Jasmin Sparvath og Niels Laigaard.
For sidstnævnte var der da heller ingen tvivl om, at det skulle være et rungende "ja", da han blev tilbudt at vende retur til det intrigante hotel.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde afslører: Bad selv om ny værtstjans
- Jeg kan huske, jeg græd, da jeg fik det at vide, fordi jeg var så lykkelig over at skulle tilbage, fortæller Niels til Realityportalen.
Hvad, han ikke vidste, var, at han skulle checke ind med en anden kending under armen - men det var bestemt ikke en nyhed, der gik ham på.
- Jeg tænkte, det var skidefedt. Nu prøvede jeg at komme ind alene, så det var fedt at prøve at komme ind med en anden person også, og have to forskellige entréer.
Jasmin og Niels vender da også tilbage med et brag, da de får muligheden for hver at sætte en anden spiller i stor fare.
LÆS OGSÅ: Jackie forklarer: Derfor er jeg flyttet
At komme ind med en magt af den kaliber gjorde dog ikke Niels noget - tværtimod.
- Jeg tænkte, det var fedt. Det var en mulighed for at få ram på Nikolaj, når nu jeg røg ud på forsøget sidst, forklarer Niels og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Josephine Park skal skilles
- Jeg tænkte, det var min mulighed for at bekende kulør.
Ingen nåde
For de, der primært kender Niels som Moster Niller fra 'Familien fra Bryggen', kan det nok komme som en overraskelse, at han på 'Paradise Hotel' er benhård.
Han beskriver dog sig selv som både en dårlig vinder og en dårlig taber, og understreger, at han går 100 procent ind i det, når der spilles spil - uanset, om det er Ludo eller 'Paradise Hotel'.
- Min personlighed, og den jeg er som person, har altid været boblende sød, folk skal have kærlighed og have det godt, men når jeg spiller er spil, så spiller jeg for at vinde, fortæller han og forklarer:
- Da jeg var en stor teenager, har jeg fået min lillesøster og fætre og kusiner til at græde, fordi jeg har råbt af dem, når vi har spillet spil.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Sine er gravid: Samme termin som Mie Fitness
Niels understreger dog, at taktikken med at ramme Nikolaj bestemt ikke var af personlige grunde.
- Jeg holder rigtig meget af Nikolaj og kan rigtig godt lide ham, men det var en del af min spilletaktik, fortæller Niels og slår fast.
- Han var for farlig i spillet.
LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel sammen på rød løber: Jeg har fået mundkurv på