Efter brud: Klar til 'Paradise Hotel'
Det er nogle år siden, at seerne sidst kunne opleve Mick Skov på skærmen.
Mick Skov blev et kendt ansigt, da han medvirkede i realityprogrammet 'Single Town'. Her indviede han seerne i sit parforhold med Freja Benedikte, som han i dag ikke længere danner par med.
Artiklen fortsætter efter videoen:
Efter bruddet har Mick Skov været i en proces, hvor han har skulle tage stilling til, hvad 2024 skal bringe.
Til Realityportalen afslører Mick, at han blandt andet leger med tanken om at vende tilbage til skærmen.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Patrick: Derfor er jeg blevet single
- Nu er jeg et sted, hvor jeg kan gøre lige, hvad jeg vil. Det har jeg ikke kunnet i fire år, fortæller han og tilføjer:
- Nu hvor jeg er single, ved man aldrig, om der dukker noget op. Hvis det var, så kunne 'Paradise Hotel' være interessant at prøve. Jeg har ikke prøvet at være med i noget som single, så det kunne være ret sjovt at se, hvordan jeg er i sådan et program, nu hvor jeg bare er mig.
Finde sig selv
Mexico er dog ikke den eneste destination, som Mick har leget med tanken om at rejse til.
- Jeg har været i mange måneder været et mørkt sted i mit liv, og jeg har virkelig skullet finde mig selv. Det har taget lang tid, og jeg er stadig i en proces. Jeg er lige ved at være et sted, hvor jeg har det bedre, siger han og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Christopher tager stor beslutning: Knuser mit hjerte
- Jeg har derfor overvejet, om jeg skulle spare en masse penge op og flytte til udlandet og bo. Der er rigtig mange muligheder lige nu, så jeg prøver bare at tage en dag ad gangen, afslutter han.