Afsløring: Moster Niller står bag nyt tv-program

Moster Niller aka Niels Leigaard står i bogstavelig forstand bag programmet 'Alle mod alle'.

Niels Leigaard blev i tv-serien 'Familien fra Bryggen' kendt som Linse Kesslers gode ven Moster Niller.

Moster Niller står altid til rådighed, når Linse skal have hjælp til diverse, men særligt hjælp til hår og makeup er Moster Nillers spidskompetence.

Han lever af at style folk i både tv-programmer, reklamefilm, kortfilm og til photoshoots.

Senest er han booket ind som stylist på tv-produktionen 'Alle mod alle' med Ibi Støving og Mads Steffensen som værter, som lige nu optager.

LÆS OGSÅ: Linse skal betale stort beløb efter hemmelig retssag

- Jeg er booket ind igennem Beautyboosters, så jeg er booket ind til at lave makeup på hele programmet sammen mine kollegaer Nathalie og Kamilla, fortæller Moster Niller til Realityportalen/HER&NU og fortsætter:

- Alt makeup på vært Ibi er mig, der ligger det hver gang.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald afslører tv-planer

Selvom Moster Niller står bag programmet i denne omgang, så nyder han begge roller.

- Jeg elsker både at stå bag ved og hjælpe, og jeg elsker at stå foran. Jeg elsker generelt bare det at lave tv.

Hemmelighedsfuld

Selvom Moster Niller nyder at ordne folks hår og makeup bag kameraet, så de føler sig tilpas, så er det måske ikke sidste gang, vi har set ham foran kameraet.

- Jeg er da blevet tilbudt og spurgt om flere forskellige programmer, men om der er noget i støbeskeen, kan jeg ikke uddybe, fortæller Moster Niller hemmelighedsfuldt.

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas søn hængt ud

Lige nu er han i hvert fald travlt optaget med at style til 'Alle mod alle', der bliver sendt på tv til efteråret.

Se billedet herunder af Felix Smith, der bliver stylet til optagelserne af Moster Niller.