Nyt par: Hun er sjov, vild og totalt tjekket!

De to garvede tv-personer har slået pjalterne sammen.

I dag starter optagelserne til det nye underholdende quizshow ’Alle mod alle’. Værterne på det nye program bliver radio- og tv-vært Mads Steffensen og tv-værten Ibi Støving. ’Alle Mod Alle’ får premiere til efteråret på Kanal 5 og discovery+.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Fire er blevet til tre

Mads Steffensen gør debut på Warner Bros. Discoverys flader, når han i selskab med Ibi Støving skal være vært på quizshowet ’Alle mod alle’. Den garvede tv-vært ser frem til, at han for første gang skal være vært på Kanal 5 og discovery+.

- ‘Alle mod alle’ er et forrygende og effektivt underholdningsprogram med masser af tossede games, og så er der en stor chance for, at du bliver klogere undervejs. Jeg glæder mig til at stå ved siden af Ibi, som jeg har kendt i årevis. Hun er sjov, vild og totalt tjekket. Jeg er også glad for titlen “Alle mod Alle”. Jeg er kun vært på underholdningsprogrammer, der hedder noget med “Alle mod…” Det er sådan en regel, jeg har, siger Mads Steffensen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Optagelserne af ‘Ex on the beach’ blev afbrudt

Her henviser han til, at han tidligere har været vært på DR-programmet, der hedder 'Alle mod 1', hvor folk hjemme i stuerne kan quizze med. Det vides dog ikke, om 'Alle mod alle' er et program i samme boldgade.

En rar og tryg forandring

For Ibi Støving er det en tilbagevenden til Kanal 5, hvor hun tilbage i 2015 også var vært på underholdningsprogrammet ’Tag pengene og løb’. Støving glæder sig til værtsrollen i selskab med Mads Steffensen.

LÆS OGSÅ: Linse under kniven igen: Større operation end planlagt

- Jeg er vant til at stå selv på scenen, medmindre det er award shows. Så det er en rar og tryg forandring at være to, der styrer løjerne. Og Mads er jo en dygtig og nede-på-jorden vært, der også har humor. Jeg håber, at seerne tager quizzen til sig, for vi vil gøre alt for at lave nogle sjove programmer, hvor man også kan lære lidt undervejs og gætte med hjemmefra, fortæller Ibi Støving.

Se mere herunder:

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Kanal5dk (@kanal5dk)