Uheld i træningslokalet: 'Vild med dans'-deltager er skadet - Her & Nu

Uheld i træningslokalet: ‘Vild med dans’-deltager er skadet

Sara Bro er onsdag kommet galt afsted i træningslokalet. Hun kæmper nu med en skade i ryggen.

Af Caroline Grønne Wigdal - 19. november 2020 kl. 17:01

Selvom det er en kæmpe fornøjelse og helt vildt sjovt at være med i ‘Vild med dans’, så er det også benhårdt arbejde.

Med tiden kan de mange timers dans mærkes i kroppen. Det er sket hos Sara Bro, der onsdag kom galt afsted i træningslokalet. Udover onsdagens uheld har hun også et knæ, der gør ondt.

LÆS OGSÅ: TV3-deltager i stort vægttab: Min kæreste tændte ikke på mig længere

– Sara har haft problemer med sit knæ. Faktisk så meget, at hun har fået noget gigtmedicin. Til træningen i går fik hun en forstrækning i ryggen. Så nu er jeg meget spændt på, hvordan det kommer til at gå, når vi træner i dag, fortæller Morten Kjeldgaard til BILLED-BLADET.

Forhåbentlig klar til showdance

Sidste fredag dansede parret en cha-cha-cha, hvor de med 35 point fik en flot placering af dommerne. Forhåbentlig bliver Sara helt klar til, at de igen kan gå på dansegulvet i morgen aften og kæmpe for en plads videre i konkurrencen. Som den næste dans skal de danse showdance, fortæller Morten Kjeldgaard på sin Instagram-profil.

LÆS OGSÅ: Anna og Oliver afslører babynavn

Sara er dog ikke den eneste, der er lidt ramt. For selvom man som Morten er professionel danser, kan mange ugers ‘Vild med dans’ også tære på kræfterne. Fem gange om ugen træner parrene nemlig i tre timer, og derudover øver de også trin, holdning og hele koreografien, når de ikke er i træningslokalet.

– Vi kæmper en kamp for at blive klar til på fredag. Og jeg må indrømme, at min krop sjældent har været så øm, som den er i disse dage, skriver Morten på Instagram.

LÆS OGSÅ: Mie og Wafande forklarer: Venskabet har udviklet sig