Signe Lindkvist & Thomas Evers Poulsen. (Foto: Bo Nymann)
Signe Lindkvist & Thomas Evers Poulsen. (Foto: Bo Nymann)

Ude af 'Vild med dans': Jeg heppede på Lucy

Aftenens afsnit af 'Vild med dans' blev endestationen for Signe Lindkvist.

Simon Stenspil & Asta Bjórk Ivarsdottir, Molly Blixt Egelind & Mads Vad og Esben Dalgaard & Mille Funk gik alle direkte videre i aftenens afsnit af 'Vild med dans', og dermed stod det klart, at det enten var Lucy Love & Michael Olesen eller Signe Lindkvist & Thomas Evers Poulsen, der måtte forlade TV 2-programmet denne aften.

Her trak tv-værten det korteste strå, og Signe Lindkvist har altså trukket i danseskoene for sidste gang. Men det er ikke noget, hun er alt for ked af, for faktisk holdt hun med konkurrenten. Det slog hun fast, umiddelbart efter hendes exit.

- Jeg har det fint. Jeg er ked af det på Thomas' vegne, for jeg havde ønsket bedre for ham. Han er så ordentlig, sød og rar. Men nu må jeg godt sige det, for helt ærligt, så heppede jeg på Lucy. Hun er den, der fortjener det mest, og jeg er enig med Jens Werner. Hun har gennemgået en fantastisk forandring, sagde Signe Lindkvist.

LÆS OGSÅ: Honey Boo Boo deltager i ‘Vild med dans’

Herunder kan du høre, hvorfor Signe Lindkvist er bange for at være nøgen.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle jaloux på ‘Vild med dans’-partners nye dame