Lukas og Victor måtte droppe venskabet

De to paradisoer var nødt til at tage afstand fra hinanden i den nye sæson.

Lukas har fået fornøjelsen af at dele begge oplevelser på 'Paradise Hotel med sin bedste ven Victor Schaufuss, som han mødte i 'Paradise' sæson 2. Men venskabet viste sig ikke at være en fordel i den nye sæson.

LÆS OGSÅ: Charlotte Bøving i slem ulykke: Indlagt i Østrig

- De andre deltagere havde lige nøjagtig nået at se min og Victors sæson, det var den seneste sæson de havde set. Så dengang mig og Victor kommer ind, har de fresh in mind mit og Victors forhold, hvordan vi har spillet, alt vi har sagt i sync. Jeg føler nærmest allerede, de var inde i hovederne på os fra starten til at starte med. Så det var en udfordring at komme ind anden gang, det var sværere, end det var første gang, afslører Lukas.

LÆS OGSÅ: Sille afslører: Har droppet det

Derfor var han nødt til at ændre spillestil og kunne ikke være på samme måde, som man havde set på tv i 'Paradise'

- Jeg gjorde mig lidt nogle tanker om, at første gang var jeg meget frembrusende og ville gerne styre det hele, og jeg var jo bevidst om, at når jeg kom ind anden gang, så havde de jo lige set min sæson og vidste godt, hvad jeg var for en type, så jeg blev nødt til at skrue lidt ned for alt det der, fortæller Lukas og tilføjer:

- Og så vidste jeg godt, jeg blev nødt til at tage noget afstand fra Victor, for hvis vi kom ind som sådan en united front, så ville vi blive kylet ud med det samme. Så der blev man nødt til at skrue lidt på det, så det bliver spændende. Både mig og Victor var meget indforståede med, at vi kunne ikke rende rundt op og ned ad hinanden som i første sæson.

LÆS OGSÅ: Heino afslører tv-snyd i 'Forræder'

Lukas slår fast, at den 20. sæson klart er den fedeste af de to sæsoner, som han har været med i.