Heino og Cecilia afslører hemmelige detaljer om 'Jaget vildt'
Alt er bestemt ikke, som man ser på tv, når det kommer til 'Jaget vildt'.
Spændingen var i top til det sidste i torsdagens finale af 'Jaget vildt', hvor Heino og Cecilia blev det eneste par, der nåede i mål på færgen i Helsingør. Efterforskerne åndede dem i nakken i en sådan grad, at Fjord lå fem biler bagved dem på motorvejen, har de tidligere fortalt.
LÆS OGSÅ: Jas og Mika: Klar med nummer to
Men selvom der ikke er nogen hjælp at hente på dag ti, så er der meget i programmet, som ikke er virkelighed.
Spillereglerne i programmet er, at efterforskerne har de beføjelser, de ville have, hvis deltagerne var eftersøgt for terror. Men det betyder ikke, at de rent faktisk aflytter alle og har adgang til alle overvågningskameraer i hele Danmark.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald støtter op om Claes Antonsen: Han er min ven
- De har jo ikke rigtigt lov til at aflytte min telefon eller din telefon, for det ville være pisse ulovligt, men det er jo i virkeligheden vores VJ (videojournalist, red.), der hele tiden sørger for at lave den overvågning fra hæveautomaten eller gangbroen. Så når han ser et kamera, siger han stop, og så skal han lige filme det, og så kan han sende det til dem, hvis de spørger om overvågning, fortæller Heino og tilføjer:
- Den samtale de har, når jeg ringer til min bedste ven, det er fra min mikrofon, for den ville de have fået, hvis det var i virkeligheden, men selvfølgelig må de ikke aflytte ham og have en klods på hans bil. Men de får de informationer, de beder om fra vores VJ.
Her har de helle
Hver aften klokken 18 lukker spillet, og så må deltagerne i princippet bevæge sig frit, og efterforskerne må ikke jagte dem.
LÆS OGSÅ: WOW: Så tæt var Heino og Cecilia på at blive fanget i 'Jaget vildt'
- Så der har vi i princippet helle, men selv der tog vi os selv i nogle gange om aftenen at undgå overvågning, så man ligger virkelig mærke til, hvor mange overvågningskameraer, der er rundt omkring, fortæller Heino, som i en lang periode efter optagelserne også havde øje på overvågningskameraer rundt omkring i Danmark.
LÆS OGSÅ: Sød video: Lars Løkke sælger hundehvalpe
Udover, at VJ'en er på overarbejde, så fandt Heino og Cecilia også hurtigt ud af, hvor langt ud efterforskerne egentlig går. For for eksempel politikeren Jeppe Søe, som de gør brug af i programmet, har de ikke anden kontakt til, end at Heino har været med i hans podcast tilbage i 2020.
Har ikke kun en VJ med rundt
Udofrdringerne i forhold til overvågningen er dog ikke den eneste udfordring, og det eneste der sker bag kameraet. Det er nemlig ikke alle steder, man må filme.
LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup afslører spændende tv-planer
- Vi ville på dag to have været oppe i runde tårn for at lægge en seddel til efterforskerne med, at de kunne se os, for så ville vi tage til Brøndby, men der måtte vi ikke filme i Rundetårn, fortæller Heino og tilføjer:
- De har jo fire hold, der hele tiden skal få godkendelse. De skal hele tiden nå at få tilladelse.
LÆS OGSÅ: Sofie afslører: Bryllupsrejse på Sri Lanka
- Ja, der løber en bagefter dig og får medvirkendeerklæringer hele tiden. Vi har en VJ på os hele tiden, og så kører der en, som vi nærmest ikke ser, så hun sørger for at få underskrifter fra alle, forklarer Cecilia.
Elsker efterforskerne
Heino og Cecilia fortæller, at de gik ind i det hele som en leg, men at man bliver suget ind i spillet, og de nød at køre efterforskerne rundt i manegen. Men helt generelt er følelserne også bare varme.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-bejler afslører: Det var et væddemål
- Jeg elsker de efterforskere, det er min yndlingsdel af tv-programmet, når vi kommer ind på kommandocentralen. Det er skide spændende at følge med i deres metoder, men de er også godt selskab. Jeg synes virkelig, det er god underholdning, når vi kommer derind også, det synes jeg er sjovt, fortæller Heino med et smil og tilføjer:
- Vi har også fået at vide, at hvis de føler, der bliver snydt på vægten, så bliver de rigtig sure, det er ikke for sjov.