TV 2-vært afslører: Får stor værtstjans med Michéle Bellaiche
Abdel Aziz Mahmoud og Michèle Bellaiche skal være værter sammen i næste uge.
Der var en særlig grund til, at de to tv-værter Michèle Bellaiche og Abdel Aziz Mahmoud dukkede op på den røde løber til Tv-prisen sammen. De afslørede nemlig, at de skal på skærmen sammen i næste uge.
LÆS OGSÅ: Thomas Buttenschøn alene igen: Skriver sange om bruddet med Mille Gori
- Vi sender Oscar-uddelingen på TV 2 hele natten på søndag i næste uge. Michéle har gjort det i nogle år, og jeg har fået lov til det for første gang. Det er hele natten, så jeg skal finde ud af, hvordan man holder sig i otte timer, fordi man ikke kan nå på toilettet, fortalte Abdel med et smil til HER&NU.
De to erfarne værter skal altså stå side om side til Oscar-dækningen, hvor flere danskere er i spil, og guide seerne gennem showet fra distancen.
LÆS OGSÅ: Kendt realityprogram vender tilbage
Uenige om én ting
Selvom Abdel er ny til netop denne tjans, så har han rutinerede Michéle at læne sig op af. Der er dog et enkelt problem.
- Vi føler egentlig, at vi er i sync hele vejen, pånær på ét punkt. Han vil gerne have høje hæle på, og jeg omfavner alt den "wokeness", men sgu ikke når det handler om, at jeg er en lille lort. Og så skal mændende pludselig have hæle på? Ikke når han skal sende sammen med en, der i forvejen har korte ben. Jeg sender til daglig med Steen Langeberg og Christian Degn. Tænk, hvis de også vil have høje hæle på. Så kan jeg lige så godt bare sig op med det samme, lød det med et grin fra Michéle.
LÆS OGSÅ: WHAT! Nu gør Gustav endelig comeback
Abdel virker dog ikke helt tilfreds med modstanden fra sin medvært.
- Ligestillingen går åbenbart kun én vej. Mænd må åbenbart ikke gøre det samme som kvinder mere, lød protesten fra Abdel i klippet, som kan ses øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-deltagerne afslører: Vi hedder noget andet bag kameraet
TV 2 dækker Oscar-uddelingen fra klokken 22.50 søndag den 12. marts, og showet starter den 13. marts kl. 01 dansk tid.