TV 2 forsikrer: Der er ikke snyd med SMS-stemmerne i ‘Vild med dans’

TV 2 fortæller nu, hvordan SMS-stemmerne foregår i 'Vild med dans'.

Under årets sæson af 'Vild med dans' har der på de sociale medier været spekulationer om, hvorvidt TV 2 holder hånden over deres egne profiler.

Artiklen fortsætter under videoen af Heidi Frederikke og Michael Olesen.

LÆS OGSÅ: Derfor nægter kendt TV 2-vært at være med i 'Vild med dans' 

Især mener flere, at Heidi Frederikke har været længere i programmet, end hun burde. I fredags røg 'Go' Morgen'-værten dog ud.

- Så kunne TV 2 ikke holde hånden over hende mere, skriver en seer på Facebook, mens en anden skriver:

- Der er intet kontrol med, om TV 2 manipulerer.

LÆS OGSÅ: 'Landmand'-deltager har fundet kærligheden i Norge

HER&NU har derfor talt med TV 2 om, hvordan stemmerne bliver talt op under fredagens liveshow i 'Vild med dans'.

- Det er et eksternt firma, der faciliterer SMS-afstemningen, ligesom der også er revisorfirmaet Deloitte tilknyttet, som sikrer, at TV 2 ikke har nogen som helst mulighed for at influere resultatet, oplyser TV 2 til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer deler trist besked: Flere hjerteundersøgelser

Der er dermed ikke tale om snyd, når TV 2 fredag efter fredag sender 'Vild med dans'. Det er alene dommerne og seerne, der bestemmer, hvem der skal forlade showet.