'Topmodel'-vinder Louise om livet efter programmet

Hun gik seks shows til CPH Fashion Week og har skudt to forsider for modemagasinet Cover, snart er hun klar til at satse alt på modelkarrieren.

Louise Mikkelsen vandt sæson 4 af 'Danmarks Næste Topmodel', og siden har der været fart på.

@locker

- Det er gået stærkt efter Topmodel, og det har været rigtigt fedt. Jeg har både haft jobs i Danmark, Stockholm og Hamburg. Men det tog mig flere måneder at fatte det - altså, at jeg havde vundet, og at det overhovedet var sket, siger Louise til Realityportalen.dk.

Louise har masser af arbejde. (Foto fra Unique.dk)
Louise har masser af arbejde. (Foto fra Unique.dk)

LÆS OGSÅ: Mød de 20 Topmodel-aspiranter

Drømmer stort

Hun afslører også, at hun snart er klar til at give karrieren fuld gas. Der er bare lige noget, der skal overståes først.

- Jeg mangler én eksamen, og så er jeg klar til at give den 120 procent gas. Så satser jeg på det, for jeg vil det virkeligt gerne. Drømme-kampagnen, hvis jeg selv måtte vælge, er selvfølgelig Victoria’s Secret, det er bare det største. Jeg er meget pige - elsker det der pink univers og pynten og make-up’en, så det er lige noget for mig.

Den danske 'Topmodel'-vinder får da også fine ord med på vejen fra selve Miss J. Alexander, som Realityportalen interviewede i sidste uge.

- Jeg glæder mig til at følge Louise. Jeg har en fornemmelse af, at hun kan blive rigtig stor, hvis hun har de rette folk omkring sig og satser på det, sagde den ellers kritiske Miss J.

Ifølge Louise selv, er virkeligheden heller ikke så stressende, som programmet var.

- Jeg har fundet ud af, at virkeligheden slet ikke er lige så stressende som 'Topmodel'. Man har ikke kun 20 minutter til en skydning som i programmet, og der er ikke nogle andre piger, der også lige skal til, siger hun og mener at programmet har været en god forberedelse.

LÆS OGSÅ: Miss J. Alexander: Sådan er de danske modeller

Et godt råd

(Foto fra Unique.dk)
(Foto fra Unique.dk)

Kanal 4 er netop i gang med at optage den nye sæson af 'Danmarks Næste Topmodel', derfor bad vi selvfølgelig Louise om, at give et råd til de nye piger.

- Mit råd til pigerne vil være, at de skal nyde det mens, de er der. De skal ikke gå at brokke sig eller være utilfredse - bare nyd det. Det er så hurtigt overstået, at det ikke er værd at bruge tid på det negative. De skal virkelig vise interessen for det.

Hun griner i telefonen og fortæller også, at pigerne heller ikke skal frygte Uffe Buchardt.

- Han er rigtig sød og dygtig. Vi har arbejdet sammen flere gange, og vi hygger os altid rigtigt meget.

Selvom det var hårdt ikke at have kontakt til omverdenen, synes Louise alligevel ikke, at det var så slemt. Personligt måtte hun sige fra til bedsteforældrenes bryllup og bare håbe, at de ville forstå hende bagefter.

- Jeg synes det var hårdt i starten, at vi ikke havde kontakt til nogen derhjemme, men alligevel gik tiden også bare så hurtigt, og pludselig stod jeg på den anden side, og det hele var slut. Så egentligt var det ikke så hårdt, som jeg havde regnet med. Desuden var vi som en lille familie under hele forløbet, slutter Louise af.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.