Foto: TV3
Foto: TV3

Tidligere paradiso jubler: Sønnen springer ud som model

Mette Vævers søn, Lionel, går i sin mors fodspor, for han er vild med at stå foran kameraet.

I 2011 tonede Mette Væver frem på skærmen i den syvende sæson af 'Paradise Hotel'. I dag er det ikke længere Mette, som træder frem foran kameraet, men derimod sønnen Lionel. Lionel er nemlig blevet barnemodel.

- Mange har sagt, han er en flot fyr, og man synes jo altid selv, at ens eget barn er smukt. Men jo flere, der sagde det, desto mere begyndte jeg at tænke, hvorfor ikke prøve at give det en chance, fortæller Mette til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: GALLERI: 'Paradise'-Theis som barnemodel

Lionel elsker kameraerne

Lionel kan komme til at stå model for alt fra Føtex til moderne børnetøj, fortæller den tidligere paradiso.

Hvilken forside, Lionel kommer til at pryde, er nok ikke afgørende for den lille, charmerende fyr.

- Han elsker at stå foran kameraet. De mennesker, der tager billeder af ham, er super dygtige og rigtig gode til børn. De giver ham en god oplevelse, siger Mette.

Selvom Lionel er vild med at vise sig frem foran kameraet, så ærgrer det den stolte mor, når omverdenen kaster deres fordomme mod ham.

- Det er træls at høre på folks latterlige fordomme om, at man tvinger sit barn til modelarbejde. Lionel elsker det og laver sit eget show, fortæller hun og tilføjer:

- Det er fedt, men det kræver også en del kørsel og tålmodighed. Men jeg er da en super stolt mor, og så giver det ham jo en endnu større børneopsparing. LÆS OGSÅ: 'Top'-model vinder smidt ud af gymnasiet Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.