Thomas Castberg ændrede kurs efter dødeligt knivstikkeri
Et fatalt overfald i teenageårene fik Thomas Castberg til at genoverveje, hvad han skulle med sit liv.
Planen var egentlig at erhverve sig en studenterhue, før Thomas Castberg skulle trække i kokketøjet, men en skrækkelig oplevelse lavede om på livets gang for 'Masterchef'-kokken.
LÆS OGSÅ: Nu skal Robert Hansen for retten: Tiltalt for tre tilfælde af vold
- Jeg blev involveret i et overfald, hvor der i sidste ende var en, der blev slået ihjel, fortæller Castberg i et interview med Berlingske.
- Jeg blev overfaldet sammen med en anden. Det er en lang historie, der endte med, at en helt uskyldig forbipasserende blev stukket ihjel af dem, der overfaldt os. Jeg var blevet sparket ned, så jeg så det ikke ske, fortsætter Castberg, der blev færdiguddannet kok i 1997 fra restaurant ’René’.
LÆS OGSÅ: Efter rygter om utroskab: Nu tager Megan Fox bladet fra munden
I første omgang var det Castbergs mor, der ønskede, at stjerne-kokken skulle have en studentereksamen på CV'et, før han gik i gang i køkkenet. Derfor startede han på Marselisborg Gymnasium i Aarhus.
Men efter den chokerende oplevelse blev de to enige op, at der skulle nye boller på suppen.
- Min mor så det som en gamechanger, der gjorde, at der skulle ske noget andet. Og jeg havde nok også mest lyst til at tage til udlandet, når det kom til stykket. Så jeg endte i Frankrig, hvor jeg arbejdede for Michel Michaud. Der var der, jeg lærte at arbejde. Og det var der, det blev stadfæstet, at jeg skulle være kok.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Kom med Fie Laursen på arbejde
I dag er Castberg en af Danmark største TV-kokke og aktuel i sæson 9 af 'Masterchef' på Viaplay og TV3.