Thomas Blachman indrømmer: Jeg er overbeskyttende

Den kontante dommer i 'X Factor' er slet ikke så hård, som han ser ud til.

Når han er dommer i 'X Factor' er han ikke bange for at slukke håbefulde sangeres musikalske fremtidsdrømme. Thomas Blachman er kendt for sine kontante udmeldinger, men hjemme i privaten er han ikke den hårde hund, som man ser på tv. Tværtimod.

- Jeg har aldrig brækket en arm eller noget i den stil. Det er fordelen ved at være meget forsigtig. Min søn lider stadig af, at jeg nægtede ham at løbe, da han var lille, fordi jeg mente, at han kunne falde og slå sig, og at det ville gøre mere ondt på mig end ham at se ham græde. Måske skulle jeg have slappet lidt af, siger 'X Factor'-dommeren til Euroman.

LÆS OGSÅ: Blachman: Danskerne har lært at elske mig

Glemte at passe på sig selv

Selvom Thomas Blachman altid har været forsigtig og sluppet fra de værste ulykker, så mindes han en episode, hvor det var ved at gå galt.

- Jeg arbejdede meget i en periode i 80’erne med nogle pladeindspilninger og fik ikke nok at spise. Jeg skulle til en fødselsdag og troede, at der ville være noget mad, men i 80’erne lavede man jo ikke mad. Man drak bajere og kaffe. Jeg fik et anfald af overanstrengelse og begyndte at pisse, siger han.

'X Factor'-dommeren måtte have lægehjælp.

- Jeg kunne ikke stoppe med at pisse, alt vandet røg bare ud af kroppen på mig. Lægerne troede, at jeg havde fået sukkersyge. Det var en form for pisseanfald. Jeg husker, at jeg lå på bagsædet af en bil og bare pissede, inden jeg kom ind på hospitalet. Det var sindssygt. Muskulaturen i ansigtet begyndte at spænde til.

Læs hele interviewet med Thomas Blachman her.

LÆS OGSÅ: Blachman: Citybois er alt, jeg har ledt efter

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.