Superstjernes søn indrømmer kokainbesiddelse

Indio Downey, som er søn af Robert Downey Jr., indrømmede fredag over for en dommer, at han var i besiddelse af kokain.

Hans far Robert Downey Jr. siger, at afhængighed ligger til familien.

Og måske er der noget om snakken, fordi sønnen Indio, på 21 år, blev for nylig snuppet af politiet, mens han var i besiddelse af kokain. Og fredag stod Downey Jr. Junior så foran en dommer, hvor han erklærede sig skyldig i at besidde stofferne. Det skriver WENN.com.

LÆS OGSÅ: Tv-vært får bryllupsfeber: Hvem vil have mig?

Skal droppe stofferne

Dommeren bestemte, at Indio skal igennem et behandlingsprogram, hvor planen er, at han på sigt skal droppe stofferne helt.

- Jeg håber, at programmet kommer til at lære dig en masse ting om at klare sig i livet. Det her er en sygdom, som altid vil følge dig. Den kan poppe op når som helst, og du er nødt til altid at være stærk. Folk ser altid op til superhelte, og du skal huske på, at du har en superhelt i dit liv: Iron Man, sagde dommeren til Downey.

Iron Man er en af Indios fars ikoniske filmroller, men faren er dog ikke rigtig en superhelt i virkeligheden. Han kæmpede nemlig selv tidligere med afhængighed.

- Jeg tror desværre, at afhængighed er genetisk bestemt, og at Indio har arvet det fra mig. Men vi forstår og støtter ham som familie, og vi vil alle sammen hjælpe ham med at blive den mand, han er i stand til at blive, lød det tidligere på året fra Robert Downey Jr.

LÆS OGSÅ: Ekstatisk fan fanger Mads Mikkelsen i abekram

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser