Stine Kronborg tager sin søn ud af vuggestuen

Jeg har været så utroligt ked af det og frustreret den sidste halvanden måned. For jeg tror desværre, at jeg har sendt min søn i vuggestue alt for tidligt, i forhold til hvad han var parat til. Hvorfor var det egentlig, at jeg røg med på vuggestue-trenden, spørger jeg nu mig selv om?

Jeg er normalt ikke en type, der lytter til andre, men i dette tilfælde er jeg sgu nok blevet påvirket af kommentarer som: ”skal han ikke i vuggestue”, ”de skal også lege med andre børn”, ”de har godt af at være væk fra mor”, ”du har godt af alenetid” og så videre… Men er det nu egentlig rigtigt?

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg og sønnen har levet på gratis ting

Som førstegangsmor aner man intet, og man skal jo nærmest træffe et valg om, hvornår de skal starte i vuggestue, før de bliver født, på grund af ventelister. Til at starte med havde jeg ikke tænkt mig, at Leo skulle i vuggestue eller dagpleje, men de konstante spørgsmål fik mig til at tvivle på, om det var mig, der var galt på den. Jeg kunne også godt se, at hvis jeg skulle have mulighed for at få gang i noget personlig træning, som jeg havde uddannet mig til, blev jeg nødt til at have lidt fritimer at arbejde i, og derfor skrev jeg Leo op.

I mellemtiden besluttede jeg, at arbejdet som personlig træner ikke kunne hænge sammen med at være alenemor. Som personlig træner skal man være fleksibel med arbejdstimer, men et liv alene med et barn er bare ikke fleksibelt. Og så åbnede jeg min lille café, som køre helt vildt godt – også med Leo tilstede.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: UPS! Mine bryster faldt ud på scenen

Som caféejer og selvstændig kan jeg tilbyde min søn den form for opvækst, jeg selv har haft. Jeg var ikke selv i vuggestue og startede først i børnehave som fireårig. Jeg havde barnepiger, men min mor var hele tiden inden for rækkevidde. Mine forældre var dog to om mig, og min ene storebror har også passet mig en hel del. Så jeg tænkte, at vuggestuen nok stadig var et godt valg, så jeg kunne blive aflastet lidt som alenemor, nu jeg ikke har nogen andre til at hjælpe mig. Desværre har det været alt andet end aflastning, og min lille dreng har været så ked af det.

Ikke blot er Leo totalt forandret – han græder mere og er sindssygt bange for, at jeg forlader ham, jeg kan jeg ikke sætte ham ned, uden han skriger som et hysterisk barn – det har også været meget stressfuldt at få aflevering og afhentning i vuggestuen til at op i en højere enhed. Jeg må lukke butikken ned midt i det hele for at hente og kommer tilbage til kunder, der venter, så jeg har i flere dage ikke selv fået noget at spise. Der har heller ikke været tid til de små hyggestunder, som Leo og jeg plejede at have i løbet af dagen, hvilket også har gjort mit barn mere stresset. Leo har heller ikke villet sove, uden jeg lå ved siden af ham, så jeg har ikke fået lavet al min mad om aftenen, som jeg plejer.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?

Så den ekstra tid, jeg troede, at jeg ville få, har bare virket helt modsat, og vores vuggestuedage har været enormt drænende for os begge.

Jeg har grædt af fortvivlelse, også foran Leo, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Tage ham ud eller presse på, når nu vi er i gang med indkøringen. Jeg har forsøgt ikke at nævne for meget på Facebook, da jeg helst ikke ville blive påvirket af andres erfaringer og historier, for jeg bliver så irriteret over alle dem, der påstår, at deres børn husker det som en god tid. Børn kan kun huske ”vuggestue-ting” på grund af forældrenes fortællinger, da hjernen først begynder at huske kronologisk i børnehave-alderen.

Jeg tror, at mange forældre lyver for sig selv om, ”hvor godt det var”’ for at forsvare, at det var den eneste måde, deres liv kunne hænge sammen. Børn kan godt huske følelser fra babytiden, og de følelser, som Leo har udtrykt, er nogle, jeg helst vil undgå, at han bliver udsat for unødvendigt.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg indrømmer: Jeg drak alkohol hver dag

Hvad har holdt mig tilbage med at tage ham ud? Det er dælme svært, da man jo bare gerne vil gøre det bedste for ens barn – og der har jo også været gode dage, hvor han har været glad og har leget med de andre børn. Jeg lovede at give det en længere chance efter samtale med en af pædagogerne, og det skal lige siges, at det har INTET med dem at gøre! De gør et fantastisk stykke arbejde og har virkelig forsøgt at give Leo rigtig meget omsorg, kan jeg se. Så nej, jeg overvejer ikke dagpleje i stedet, som mange også har foreslået.

Jeg ved også godt, at det kan tage et par måneder, før de vænner sig til det, men hånden på hjertet så kører det bare ikke for Leo og mig. Leo er gladere og mindre stresset, de dage han bare er med mig, og det samme er jeg. Jeg har den luksus, at jeg sagtens kan have mit barn med mig, så derfor har det virket helt meningsløst, at jeg nu sidder helt afkræftet og næsten syg af stress, mens mit barn har flere dage, hvor han er ked af det end glad.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Sådan holder jeg mig slank om sommeren

Det kan muligvis være, at jeg overreagerer, og at jeg ikke gav det en lang nok chance. Det kan også bare være, at det lige er den alder, hvor de er mere mor-pjattede, at der er et tigerspring eller lignende. Men mit instinkt siger mig, at jeg får glade og nemme Leo tilbage ved at tage ham ud af vuggestuen igen, plus at jeg får tid til at spise ordentligt igen. Så det er min endelige beslutning, og jeg glæder mig til at få vores rutiner tilbage til normalen.

Nu gav jeg det et forsøg, og det virkede ikke for os.