Stemmerne er talt: Ude af 'Vild med dans'
Faustix og Asta har netop kæmpet i en omdans, men desværre stopper 'Vild med dans'-festen her.
I sidste uge kunne syv par danse på gulvet i 'Vild med dans', vel vidende at de havde en fredag mere i vente. Men i aften var alt på spil, da de igen var fuldtallige i konkurrencen.
Det mærkede Asta og Faustix på den hårde måde, for det var desværre dem, der blev kaldt op til Christiane og Sarah og måtte sige tak for dansen.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-par hver til sit: Det er virkelig ikke nice
Dermed blev drømmen om at være med i finalen lørdag den 19. december slukket.
- Jeg tager en masse gode oplevelser med mig. Jeg håbede, det kunne tage mig lidt længere. Jeg ville helst ikke ryge ud på en slowfox. Jeg har fået en ven for livet, sagde Faustix, kort efter værtinderne havde råbt navnene op på det par, som er videre i konkurrencen.
LÆS OGSÅ: Gunnvør efter Amalies kritik: Sådan er det bare!
I omdansen var Wafande og Mie mod Faustix og Asta. Wafande og Mie kan altså nu ånde lettet op og tilslutte sig de andre 'Vild med dans'-par, der nu er nede på otte par. Med andre ord skærper konkurrencen altså mere og mere til, og det er efterhånden et felt af dygtige og mere erfarne dansere, der står tilbage.
Det viste sig i den grad også i aften, hvor Emili og Mads scorede en andenplads med 43 point for deres show dance til Beyoncés ‘Run The World’, mens Merete og Thomas lagde sig i spidsen med 45 point for deres quickstep.
LÆS OGSÅ: Udvider familien: Her er, hvad der skete med Lola
Ifølge oddssætter hos Danske Spil og ‘Vild med dans’-ekspert Mathias Reimer Larsen var det Wafande og Mie Moltke, der ville ryge ud af konkurrencen efter en omdans mod Faustix og Asta Björk. Til gengæld mente dommerne, at Hilda og Michael skulle forlade konkurrencen.
Men nu har seerne altså talt, og det endte med at blive Faustix og Asta der for denne 'Vild med dans'-sæson må sætte danseskoene på hylden.
LÆS OGSÅ: Amalies graviditetsvægt: Derfor har jeg kun taget 30 kilo på