Gunnvør efter Amalies kritik: Sådan er det bare!

Ifølge Gunnvør, så er det et vilkår, når man er med i ‘Forsidefruer’, at man sjældent får sin vilje trumfet igennem. Hun ser derfor helt anderledes på de nyeste sæsoner, som Amalie har kritiseret.

Af Lykke Buhl - 10. november 2020 kl. 16:57

For nylig var Amalie Szigethy ude og kritisere både den seneste og den kommende sæson ni af ‘Forsidefruer’. Hun følte, at optagelserne var mere opstillede, og at hendes ønsker for sæsonen ikke blev hørt af produktionen, der samtidig favoriserede andre af fruerne over hende – blandt andet fordi, produktionen ikke har ønsket at have hendes forestående fødsel med i den netop færdigtoptagede sæson ni.

LÆS OGSÅ: Amalies graviditetsvægt: Derfor har jeg kun taget 30 kilo på

Den kritik giver ‘Forsidefruen’ Gunnvør Dalsgaard dog ikke meget for.

– TV3 træffer jo nogle valg ud fra nogle vurderinger, de gør sig. Jeg tror, vi alle sammen har oplevet, at der var nogen ting, vi gerne ville have med, som vi ikke lykkedes med at få med. Jeg kæmper jo altid for at få mere med med velgørenheden og fokus på nogle ting i samfundet, men 90 ud af 100 gange får jeg et kæmpe stort nej, fordi det synes de ikke er interessant, forklarer Gunnvør til Realityportalen.

Ottende sæson af ‘Forsidefruer’ sendte sit sidste afsnit sidste torsdag på TV3

‘Forsidefruer’ sæson otte (Foto: NENT Group)

LÆS OGSÅ: Karsten og Janni udvider familien: Her er, hvad der skete med Lola

Selv tager hun det ikke så tungt, når hendes idéer og forslag til indholdet i ‘Forsidefruer’ skydes ned, for hun accepterer, at det er den præmis, hun er gået ind til programmet på.

– Jeg ved ikke hvorfor, de har sagt nej til Amalie, men det er i hvert fald bare vilkåret, når man er med i sådan et program. Man styrer jo ikke helt selv, hvad der sker. Andre gange får man jo sin vilje, men det skal jo være interessant nok, og jeg tænker, at produktionen ved, hvad seerne gerne vil se, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefrue’ melder ud: Usikker på endnu en sæson

Modsat Amalie, så er Gunnvør derfor fint tilfreds med både den seneste og den kommende sæson af ‘Forsidefruer’.

– Men jeg synes egentligt, det har været nogle sæsoner – jeg kan faktisk ikke engang huske, hvad den næste handler om – men de har i hvert fald været mindre dramatiske end de tidligere, og det er jo altid rart. Så er der plads til lidt nogle andre ting, så der ikke hele tiden bliver fokus på, “hvad har du sagt om den”. På den måde er det nogle gode sæsoner, lød det fra Gunnvør.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne skal alligevel ikke giftes: Ting er kommet frem

LÆS OGSÅ: Presset Türker: Truet med sagsanlæg