‘Sommerdrømme’-Nicolaj: Her var det en fordel at være uddannet tømrer

Louise og Nicolaj mener kun, at det er på få punkter, det har været en fordel, at Nicolaj er uddannet tømrer.

Af Louise Vilsbøl - 12. maj 2022 kl. 11:07

Efter afgørelsen i ‘Sommerdrømme’, som det tidligere ægtepar Louise og Nicolaj vandt, har de tre øvrige par været ude med riven og påpeget, at det er en skævvridning af konkurrencen, at Nicolaj i sin tid er uddannet tømrer.

LÆS OGSÅ: Babylykke hos ‘Kærlighed hvor kragerne vender’-deltagere

TV 2 slog fast, at de ikke mente, det var snyd, og nu tager Nicolaj og Louise selv bladet fra munden og forklarer, hvor det var en fordel for dem, at Nicolaj har den baggrund.

– Det var nok det, der gjorde, at vi kom hurtigere i gang, at du kunne huske, hvordan man lige, lyder det indledningsvis fra Louise, mens Nicolaj tager over:

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Sådan går det med Christie og Jimmi i dag

– Ja, der var nogle maskiner, man stadig kunne huske og sådan lidt, men det er jo over 20 år siden, jeg har rodet med sådan noget rigtigt. Så har man gået og puslet lidt med noget der hjemme, så man har jo ikke sluppet det hundrede procent. Men der er jo en handyman gemt i mange mennesker, så jeg ved ikke, om det har været en kæmpe fordel, fastslår Nicolaj og fortsætter:

– Det tror jeg ikke, for jeg snakkede med en af dommerne dernede, og han sagde også, at det er jo ikke ensbetydende med, at du laver et flot stykke håndværk, idéerne har jo også meget at sige. Selvfølgelig kan fordelen komme til slut i udsendelsen, hvor der kommer den opsummering, og man skal gå og rette fejl.

LÆS OGSÅ: TV 2-deltager er blevet far: Mirakelbaby

Louise påpeger, at idéerne kommer fra hende, så måske er det i virkeligheden hende, der har den helt store fordel. Hør hele parrets forklaring i videoen øverst i artiklen.